Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Postdepartementet. Om hans Ævne til at sætte sig ind i Sager,
har jeg hørt en af hans tidligere Kollegaer paa Stortinget
fortælle et betegnende Træk. Der var fremme, væsentlig fra det
yngre Præsteskab, et Forslag om Statsbevilgning til et kirkeligt
Landsmøde, som skulde forberede et Forslag til en Kirkeforfatning.
Strømmen gik den Gang, jeg tror, det var i 1869, adskillig med
disse Bestræbelser, og det var kun faa, som paa Stortinget talte
mod Forslaget og paaviste dets overordentlige Rækkevidde,
hvorledes det vilde forrykke Stortingets Magt og skabe et trykkende
Præstevælde. Sverdrup, som hidtil havde været temmelig
ligegyldig for Sagen, blev opmærksom, kom hen til sin
Hjemmelsmand og sagde: »Men dette er jo en stor Sag!« »Ja vist er det
en stor Sag,« svarede den anden. Man havde tænkt, at Sagen
skulde være afgjort den Formiddag, men Sverdrup foreslog den
udsat til om Eftermiddagen, og da mødte han frem med en af
disse sine glimrende Taler og knuste Forslaget i den Grad, at vi
siden ikke har hørt noget til en Kirkeforfatning, før det nu i de
sidste Dage er kommet op igen som en Genganger fra forsvundne
Tider, men derfor aabenbart ogsaa tyve Aar for sent.
Skulde man tro Højre, er der to Slagord, som betegner
den ledende Tanke i Sverdrups Virksomhed: »Magtfordelingen er
Vrøvl« og »al Magt skal samles i denne Sal« (Stortingssalen).
Sverdrup har aldrig sagt nogen af Delene, Ordene ere forvrængte,
men alligevel bidrager de til at forklare hans ledende Tanke,
omtrent som en Karikatur kan give Indtrykket af, hvorledes et
Menneske ser ud.
Under Embedsmands- og Kontorherredømmet hos os, var
det blevet den ledende Tanke, og det nok omtrent over hele
Linjen, at Statens Velfærd og rolige Udvikling beroede paa, at
de to Statsmagter, Kongemagten og Stortinget, stadig holdt
hinanden Stangen, saa den ene aldrig fik Overtaget fremfor den
anden. Billedet af en fuldkommen Stat var en Vægt, hvor Kongen
stod paa den ene Vægtskaal, Folket gennem sine kaarne Mænd ,
paa den anden, og begge Vægtskaale saa stod fuldstændig i
Balance. Eller udtrykt paa en anden Maade. Man tager en Slæde,
og spænder en Hest foran og en anden bagtil og lader dem saa
trække hver sin Vej; paa den Maade kan Slæden blive staaende
saa dejlig stille. Det var med andre Ord Ligevægtsteorien fra
Ilte Bog i Montesquieus Esprit des lois, som hele Tankegangen
hvilede paa, men netop derfor var ogsaa Tankegangen forældet,
Tilskueren. 1885. lt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
