Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stridende mod den ledende Grundtanke i vort Aarhundrede. Ti
Montesquieus Bog kom frem i en Tid, da man endnu ikke havde
Forstaaelse af Livet som en Udvikling, men omgav det med alle
mulige Stængsler, for at det kunde bevares netop saadan, som
det for Øjeblikket var. Derfor maatte ogsaa de, som holdt paa
Ligevægtsteorien blive Stilstandsmænd, og naar Livet saa alligevel
vilde fremover, blive mere end Stilstandsmænd, blive Bagstrævere,
som sank mere og mere tilbage i Tankegangen før den Tid, da
Mirabeau brød med Ligevægtsteorien ved at kalde den en tom
Talemaade, og Folkesuveræniteten blev stillet op som
Grundtanken i de frie Forfatninger. Men omvendt maatte Sverdrup
som Vergelands Discipel staa paa Udviklingstankens Grundog
derfor fra første Færd af være en bestemt Modstander af den
Ligevægtsteori, hvorunder Livet stod bomstille2). Ved
Magtfordelingen mellem Regeringen og Stortinget, forstod han noget
ganske andet end de andre. Han forstod derved, åt de to
Statsmagter havde forskellige Omraader af Statslivet at tage sig af,
men ikke for at modarbejde hinanden, for at holde hinanden
Stangen som fødte Fjender, men for at arbejde i Fællesskab paa
Udviklingen, paa det at sætte Tidens ledende Tanker ud i Livet
ved Lov. Det, de andre kaldte Magtfordeling, det var for ham
Stilstanden, men den er umulig, et Blændværk, og derfor
stemplede han hele Tankegangen som »Vrøvl« 8), og Tiden har vist,
han havde Ret. Ligevægtsteoriens gamle Tilhængere. maa nu
efter 26 Juni indrømme, at den kommer aldrig til Magten mere
i Norges Land. Men hvor dybt den for 20—30 Aar siden sad
fast i Sindene, det kan vi forstaa deraf, at selv Mænd som Ueland
og Jaabæk holdt paa den.
»Samarbejde mellem Statsmagterne« var den Indskrift,
Sverdrup satte paa sit Mærke i Stedet fpr den golde Ligevægts-
‘) „(Embedsmands)styrets Dage vare talte,–––––da Folket forstod Frem-
skridtstanken* (Sverdups Taler S. 742.
*) „Den hele Tanke var forfejlet* (Sverdrups Taler S. 23).
3) „Man taler om en Samvirken mellem Statsmagterne, men hvis derved
betegnes, at begge skal virke med den samme Selvstændighed, saa siger
jeg, at en saadan Samvirken ikke er andet end Vrøvl.* (Sverdrups
Taler, S. 28, fra Aaret 1860). „Efter Grundlovens egen Magtfordeling er
den ene Statsmagt overvejende paa det ene Felt, den anden paa det
andet; enhver har sit sidste Ord paa sit Omraade. Det er Meningen
af hele det berømte Vrøvlecitat* (smst. S. 110).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
