Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teori. Men Samarbejde mellem Statsmagterne faldt i hans Tanker
sammen med Parlamentarismen, og denne igen med gennem*
gribende Forandringer i vor Grundlov, særlig Statsraadernes
Adgang til Stortinget, aarlige Storting og Stemmerettens Udvidelse.
Han ser det klart fra første Stund af, han træder ind i det
offentlige Liv, kun er han ikke enig med sig selv om, hvor vidt man
tør og bør gaa til disse store Forandringer; han staar endnu paa
den daværende Bondepolitiks Standpunkt, at Grundloven maa ikke
røres ved. Ved Statsraadssagen, mener han i 1851, vil der komme
noget helt nyt ind i vor Grundlov, noget, Ejdsvoldsmændene ikke
tænkte at lægge derind, Parlamentarismen nemlig; det var
ingenlunde saaledes, som Statsraadssagens Forsvarere paastod, at denne
Sag var en Slutsten paa den gamle Bygning, nej, det var et nyt,
livskraftigt Element, man førte ind, med meget vidtrækkende
Følger, et helt andet Statsliv, der ogsaa vilde medføre flere
Forandringer i Grundloven. Det er ikke hans Mening at ville
bestride Berettigelsen af, at alt dette kommer i Stand. >Jeg tror,
at naar en Nation er politisk myndig, saa er det fuldkommen
rigtigt, at man har en parlamentarisk Regering. Men jeg mener,
at naar vi fraviger det System, hvormed vi hidtil har befundet
os vel, saa maa dette ikke ske ved Flikværk. Man maa ikke
binde sig til enkelte Bestemmelser, før man har fundet det
endelige hele. Saaledes tror jeg, at denne Bestemmelse maa staa i
Forbindelse med gennemgribende Forandringer i vort hele
Valgsystem og i flere andre af Grundlovens specielle Bestemmelser.
Jeg for min Del i alt Fald drister mig ikke til at stemme for en
Grundlovsforandring, før end man kan se, hvorhen den vil føre, og
jeg tror, at man med et saa godt sammensat Værk som
Grundloven skal være forsigtig, før man binder sig ved en Forandring,
hvorom man ikke ved, hvorhen den vil føre. Det har forundret
mig, at Forsvarerne af dette Forslag er de, som siger, at man
skal holde paa det bestaaende i det allerlængste, og jeg paastaar,
at de, som stemmer for denne Grundlovsforandring, de aabner en
Vej for Forandringer i Grundloven i det almindelige, havde jeg
nær sagt, de vil gøre vor Statsforfatning til en ganske anden,
end den nu er i sit System* >).
Disse Ord er overordentlig betegnende. Han vil i Grunden
gærne have Parlamentarismen, men han bæver tilbage for den
’) STenlnips Taler, S. 15—18.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
