Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkeligt Ord af Sverdrup, det, som det kommer an paa, er
»Nationens Selvvirksomhed og Selvudvikling.« Saa optraadte han da
i 1860 som Statsraadssagens Forsvarer.
Men Sagen faldt; Tiden var endnu ikke kommet for
Bønderne til at forstaa og følge Sverdrup, og noget virkeligt liberalt
enigt Parti under hans Ledelse var der endnu ikke Tale om
Sverdrup forstod, at skulde et saadant Parti skabes, maatte
Stortingene blive aarlige. -Saa længe man kun traadte sammen hvert
tredje Aar, kunde ikke Forfatningens Tyngdepunkt komme til at
ligge i Stortinget. Man tænke blot paa de Overskridelser af de
bevilgede Midler, som Kongemagten næsten maatte gøre sig
skyldig i, naar Budgetterminen var tre Aar, og paa den Mængde
provisoriske Anordninger, der maatte udstedes af Regeringen.
Men Hovedsagen var, at det blev umuligt at faa den politiske
Interesse vakt i Landet, naar det varede saa længe mellem hver
Gang Stortinget traadte sammen, umuligt at faa det vaagne Folk
med Selvstændighedens Æresfølelse over sig, som stadig stod
Sverdrup for Øje. Allerede fra sin første Stortingstid havde han
haft sin Opmærksomhed henvendt paa denne Sag, og da han nu
i 1860 for anden Gang fremsatte Forslaget, indledede han det
med de faa, men betegnende Ord, at »det vil bidrage væsentligt
til en kraftig og heldbringende Udvikling af vort konstitutionelle
Liv.« Paa denne Sag lagde han da i de følgende ni Aar sit
hovedsagelige Arbejde, og det er det pudsige ved aarlige Stortings
Historie, at Sverdrup i denne Sag blev understøttet af det Stangske
Ministerium, som her ikke fik Øjnene op, før det var for sent.
Men fra dem, man nærmest skulde have ventet Hjælp, kom der
ingen; Bønderne var for en stor Del bange for Omkostningerne
ved det nye, bange for de stakkels 68,000 Kroner, det vilde koste.
Længere vare vi ikke komne. Imidlertid fik dog Sagen i 1$63 et
knapt Flertal af to Stemmer for sig, men Jsaa sagdes der
rigtignok ogsaa om dette Udfald, at det var ikke let at vide, hvem der
blev mest overrasket enten Tinget eller de, som stod udenfor.
Da Beslutningen forelagdes Kongen, nægtede han den
Sanktion, men det erklæredes udtrykkelig, at Sanktionsnægtelsen
kun havde sin Grund i formelle Mangler ved Affattelsen af
Forslaget, og Regeringen forelagde derfor Stortinget et bedre
redigeret Forslag, der altsaa skulde hvile som kongeligt
Grundlovsforslag til næste Stortings Afgørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
