Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er et Spørgsmaal, om det fuldt ud var med
Regeringens gode Vilje, den optraadte saa frisindet. Snarest var det
vel Tidsforholdene, der nødte den til det. Det var første Gang,
det Stangske Ministerium stod overfor et Storting, og det var,
som vi siden skal se, blevet valgt af Kongen paa et Program,
der i Sandhed trængte til et regeringsvenligt Storting for at blive
sat igennem. Hertil kom vel ogsaa Paavirkningen fra den svenske
Regering, som i disse Aar arbejdede paa den store
Forfatningsforandring, der gik igennem den 7de December 1865. Hvilken
Indflydelse dette øvede paa Regeringspartiet i Norge, kan skønnes
deraf, at da aarlige Storting kom for i 1866, erklærede flere
Højremænd, fornemmelig Schweigaard, at forrige Gang havde de
stemt mod, men nu vilde de, af Hensyn til at Sverige havde
faaet aarlige Rigsdage, stemme for Forslaget.
Men naar da Regeringen af disse Grunde gik med paa
Sagen, sha forsømte den ikke paa det bestemteste at fremhæve,
at dette skulde ogsaa være den eneste Forandring ved
Grundloven, den vilde finde sig i. Men her kom den rigtignok paa
Kant med Sverdrup, der saa’ for klart paa det hele til ikke at
forstaa og hævde, at en saa gennemgribende Forandring som
denne kunde blot være Begyndelsen til. en Række andre
Forbedringer i vor Grundlov. Ejendommeligt er det ellers at lægge
Mærke til, at nu, efter at det Stangske Parti var. kommet
fuldstændig til Magten, vilde det ikke længere have noget med
Stats-raadssagen at gøre. Partiet trængte den ikke længere. For
knapt tre Aar siden havde Stang staaet paa Stortinget og
forsvaret den paa det ivrigste, nu erklærer han, at aarlige Storting
er den sidste Indrømmelse, Regeringen gør med Hensyn til
Grundlovsforandringer. Mon ikke det Stangske’ Parti allerede
føler, at overfor en Mand som Sverdrup og den lille Kreds, der
begyndte at slutte sig om ham, gik det ikke an at lege
Guizot-Thiers? Derfor kommer nu Magtfordelingstanken »Bismerteorien«,
frem i hele sin Skarphed; Regeringen skal danne en Erstatning
for det Overhus, vi — des værre — mangler i vor Forfatning, den
skal være Ballasten i Statsskuden, Minoritetens Beskyttelse.
Aldrig kunde man i disse Aar blive træt af at gentage, at Sverdrup
havde sagt, Magtfordelingen var Vrøvl. Der kunde man rigtig
se, hvad han var for en Karl.
Da Forslaget om aarlige Storting kom for i 1866 fik det
lige saa mange Stemmer for sig som sidst, men havde 3 flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
