- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
170

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sterkey, var en fuldendt Hofmand, bøjelig, smidig og rede til at
gøre alt, »hvad der ikke var ligefrem slet«. Hvad hendes tyske
Lærer, en Mr. Kyper, angaar, saa nægtede Charlotte ligefrem at
fortsætte sine Timer med ham, da hun ansaa ham for en Spion.
Miss Knight mener, at denne Mistanke ikke var uden Griind,
men beklager, at Charlotte ikke vilde drage Fordel af hans
Lærdom, der var betydelig. Tre til fire Gange om Ugen kom
Biskoppen af Salisbury for at udføre sit vigtige Hverv som
Charlottes officielle Lærer og Opdrager. Han ansaa det for sin
Hovedopgave at væbne hende mod Papismens og mod Whiggernes
Grundsætninger, to Onder, han lod til at finde lige store. Hans
bedste Egenskab var hans Kunstsans, og han . var aldrig
lykkeligere, end naar han fik Lov til at ledsage sin kongelige Elev
paa en eller anden Udstilling. Charlotte kunde ikke lide ham,
men fandt sig godmodigt i at trække om med ham som Cicerone.
Det var Georg dén tredje, der havde udnævnt ham til at lede
hendes Opdragelse, meget mod Prinsens Vilje, som paa den Tid
holdt sig til Whiggerne. Men havde Kongen været uheldig i
Valget af Lærere, saa maa man sige, at hans Plan for
Undervisningen havde været forstandig, idet han havde udtalt, at
Charlotte trængte mere til de Kundskaber, der fordres af en Mand
end af en Kvinde, og at med dette Maal for Øje skulde der
arbejdes. Idet Prinsen gik ind herpaa, havde han af egen Drift
bestemt, at hans Datter skulde lære Politik efter Fox’s
Grundsætninger, samt modtage Undervisning i de engelske Love, af
hvilke hun skulde gøre et Udtog. Men da Prinsen skiftede Parti,
ophørte disse Timer, netop da Charlotte var bleven gammel nok
til at drive de nævnte Studier med Forstand og Udbytte.

Hendes nye Bolig laa i Nærheden af Carlton-House, og
hun spiste jævnlig til Middag hos Prins-Regenten, ligesom det
blev hende tilladt nu og da at deltage i et Bal eller en Fest,
som af ham blev givet. Charlotte var nu sytten Aar gammel og
af Ydre en fuldstændig voksen og udviklet Kvinde. Hun var
noget over Middelhøjde, havde en smuk Hals og Skuldre, men
Tilbøjelighed til Fedme som begge hendes Forældre. Hoved,
Hænder og Fødder vare fint formede, og Ansigtstrækkene, der
bare stor Lighed med Faderens, vare smukke og regelmæssige.
Hvad der manglede var Farve og Skygger. Bryn og Øjenhaar
vare hvide, Huden ligeledes, og det svære, yppige Haar var
hør-gult. Men dette farveløse Ansigt var bevægeligt og udtryksfuldt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free