- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
171

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en sjælden Grad, og alle Mangler forsvandt i det blændende
Solskinssmil, der lige hastig kom og gik, uden nogensinde at
forstyrre det Udtryk af Aabenhed og Renhed, der var
ejendommeligt for Charlotte. Ung, livlig og straalende, som hun saa’ ud
ved festlige Lejligheder, var der kun faa, som tænkte paa, hvor
meget der nagede hende, og hvor mange Bekymringer og , pinlige
Angster hun havde at gennemgaa.. En haard Prøvelse ramte .
hende kort efter at Miss Knight var bleven ansat hos hende:
Prinsessen af Wales lod nemlig paa den Tid i »Morning Chroniele«,
et Brev offentliggøre som var forfattet af Brougham, men stilet
fra Prinsessen til hendes Ægtefælle. Det var blevet tilstillet
Prins-Regenten, der havde sendt det uaabnet tilbage. Brevet indeholdt
Klager over det afsondrede Liv, Prinsesse Charlotte førte, det
ringe Samkvem, man tillod hende at have med sin Moder, og
endelig den paafaldende Kendsgerning, at hendes Konfirmation
bestandig blev udsat. Den første Følge af- dette Skridt var, at
det blev befalet Miss Knight at underrette Prinsessen om, at
hendes Datter ikke vilde kunne aflægge hende det sædvanlige
Besøg, der ellers fandt Sted hver fjortende Dag. Men Prinsen
udfandt værre Midler til at hævne sig. Herom fortæller Miss
Knight følgende: En Morgen, kort efter at den omtalte
Offentliggørelse havde fundet Sted, indfandt Prins-Regenten, ledsaget af
Førsteministeren, Lord Liverpool, sig hos sin Datter. Han bad
Miss Knight gaa ned til Ministeren, der opholdt sig i Stueetagen,
medens han talte med Prinsesse Charlotte. Ikke længe efter kom
en Page ned og mældte, at Prins-Regenten ønskede begges
Nærværelse. Da de traadte ind i Værelset, stod Fader og Datter
henne ved Kaminen. Charlotte saa’ i høj Grad ulykkelig ud.
Prinsen sagde, at han ønskede, at Lord Liverpool som hans
betroede Tjæner og Miss Knight som hans Datters Veninde skulde
høre ham gentage, hvad han nylig havde sagt til hende selv,
nemlig at en Undersøgelse vilde blive foretaget angaaende hendes
Moders Opførsel, af hvis Udfald det vilde afhænge, hvor vidt hun
nogensinde mere fik Lov til at have Samkvem med hende, og
at i Mellemtiden maatte de sædvanlige Besøg ophøre. Han
tilføjede, at det var en meget alvorlig Undersøgelse, der muligvis
vilde ende paa en meget pinlig Maade, men hvordan den end
endte, vilde hans Behandling af Chartotte vedblive at være lige
venlig og hensynsfuld, da han ikke vilde betragte hende som
ansvarlig for sin Moders Fejl! — Charlotte var forfærdelig be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free