Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Herman Bang: Teatrene (Januar)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De vil vedblive dermed til evig Tid maaske, hvis Forfatterne skal forblive
fremmede for deres egne Værkers Fremførelse.
–––––––-Hele denne Forretningsgang ved Nationalteatret — som for
Indstuderingens Vedkommende har smittet de andre Scener — holder ældre og
yngre borte fra Teatret. Det er kun naturligt. Vanskeligt er det at opnaa at
blive spillet, og naa’r man denne Udmærkelse, udføres éns Værk af
Skuespillere, hvis Væsen er forskelligt fra den Opgave, der gives dem.
Trods alt dette, som maa skræmme, spores imidlertid hos de helt unge
Forfattere et tydeligt Hang mod Teatret. Teaterdirektørerne vil indrømme det.
De modtager i de sidste Aar fra helt unge Folk adskillige Stykker, som
indeholder „adskilligt godt“. Men alligevel „mangler der Arbejderne noget*.
Men om nu dette noget, som fattes, kun var scenisk Erfaring? den
Støbekunst, som er nødvendig for at forme for Scenen baade Dramaet selv og
dets enkeltd Person? Og, hvis dette er saaledes, fordres der da andet for at
give den dramatiske Produktion ny Spire-Ævne end — et Teater, som ved at
opføre de unges Forsøg kan udvide deres svigtende Erfaring, hærde deres
dramatiske Støbning i Rampens Od og saaledes paany skænke Scenen sin Plads
i vor Kunsts Liv? Maaske er det hele, som fattes os, for paany at se en
frodig Tealerdigtning, kun en Skueplads, som vil give denne Digtning
tilstrækkelig Plads. Som til en Begyndelse vil have Mod til at vove og forsøge meget
i den Hensigt at opdrage baade Forfatterne og Publikum. Som ved at arbejde
intensivt og uafladeligt vilde binde til sig en fast og interesseret Tilskuerkreds.
Den Teaterleder, som vilde tage dette Program, vilde maaske give
Afkald paa den Rigdom. Udstyrsstykkernes Risiko kan skænke. Men han vilde til
Gengæld indlægge sig uvurderlig Fortjæneste af vor Udvikling, og en gennem Tiden
sikret Velhavenhed vilde være fuldt saa behagelig som en altid truet Rigdom.
Ti Udstyrsstykkernes store Kort true? i Virkeligheden altid den Formae, de
muligvis selv har skabt, med Fald.
Det skulde synes, som om Folketeatrets og Dagmarteatrets Ledere var
lige nær til at vove det saa stolte og for ærekære Mænd fristende Forsøg.
Selv om Direktør Andersen har Fortrin fremfor „Nørregades* Leder —
han raader over et smukkere Teater, og han ejer en Primadonna, hvis Magt
over Publikum synes ubegrænset — har ogsaa Hr. Abrahams Stik paa Haanden,
som kunde føre ham Spillet hjem: hans Teater er populært, indlevet i
Publikums Bevidsthed, til hvis kære Vaner det hører; han har fremdeles til sin
Raadighed et Personale, hvor det ældre Element lykkeligt er blandet med det
yngre og unge. Han vilde kunne løse den store og lykkelige Opgave at lade
unge Mænds Dramer spille af jævnaldrende Skuespillere — den nys afdøde
de la Rounats uforglemmelige Fortjæneste.
Lydia Sørensen og Julie Secher brænder kun efter Opgaver, som kan
give dem kunstnerisk Vækst og lade dem erobre den Autoritet over Publikum,
de endnu fattes. Hr. Reumert er draget ud af Aages Ellehøj og er ved Livets
Salve blevet seende overfor Realitet og Natur. Et Par betydende Opgaver, og
han vil staa som en dygtig Forkæmper for Virkelighedsstudiet paa Scenen.
Hr. Helleman forbavser Gang efter Gang ved sin Ævne til at give Konturerne
til en Karakter — Konturer tegnet op af intet; Hr. Benjamin Petersen er rede
til at understøtte det nye Ensemble, hvori ogsaa Hr. Marer talentfuldt vil
udfylde en Plads. Hr. Berggren endelig yder i „Posten fra Lyon* paany et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
