Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anvendt i Bevilgningssager. Ved den ene Lejlighed havde
Stortinget bevilget en Sum til Indkøb af Faar i England, men saa
var der kommet Sygdom blandt Faarene, og Regeringen havde
da ladet være at købe de skabede Faar. Og Stortinget havde ikke
sagt et ondt Ord om det. Kan saa nogen tvivle paa, at Kongen
hos os har Veto i Bevilgningssager? Den anden Gang havde
Stortinget bestemt, at Kongsberg Sølwærk skulde sælges, fordi
det ikke lønnede sig, men saa fandt man en rig Sølvaare, og
Regeringen lod da være at sælge og bragte Sagen ind for
Stortinget igen. Ikke sandt, Vetoet er klart? Især da en Beslutning
om Salg af en Statsejendom utvivlsomt er det samme som en
Bevilgning — »bare det omvendte«, som det hedder. For
Statsminister Stang selv var imidlertid dette for meget. Han gik af,
og i hans Sted kom Selmer, Æventyrpolitikeren par excellence,
skikket til at være Norges Estrup, men rigtignok ikke i
Besiddelse af Estrups Magtmidler. Og saa kom der rigtig Vind i
Sejlene; Regeringen havde det, skulde man næsten tro, som
Professor Løvdal i »Fortuna« før Falitten. Ti nu gjorde den ogsaa
Angreb paa Stortingets almindelige Lovgivningsmyndighed.
Stortinget vedtog i 1882 en Jæmbanelov. Regeringen kunde have
nægtet den Sanktion, det havde den fuld juridisk Ret til. Men i
Stedet derfor gik den hen og sanktionerede den Del af Loven,
den syntes om, og nægtede Resten af den Sanktion. Her var
det selv for de mest historiekyndige Højremænd umuligt at finde
nogen Præcedens. Og dette blev oven i Købet gjort lige før
Valgene skulde begynde.
Saaledes havde da Regeringen i tilstrækkelig Grad sørget
for et Valgprogram. Ti nu gjaldt det paa den ene Side
Fornægtelsen af, paa den anden Side Forsvaret for vor lovgivende
og bevilgende Myndighed, og det over hele Linjen. Og hvad
havde saa Regeringen at stille op overfor det forbitrede
Vælgerflertal, der nu rustede sig til Valgkampen? Jo, baade
Linjetropper og Reserve, og Linjetropperne hed Kongemagten og
Unionen, og Reserven hed Kristendommen, og det skulde være
underligt, mente formodentlig Regeringen, om ikke det vilde
hjælpe.
Først blev den personlige Kongemagt stillet frem, idet der
ved Stortingets Opløsning 1882 holdtes en Trontale, som søger
sin Lige i konstitutionelle Landes Historie. Her stilledes Kongens
personlige Mening om det absolute Veto frem som en urokkelig
Tilskueren. 1885, 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
