- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
212

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overbevisning, og Folket opfordredes til at stille sig paa Kongens
Side. Højre jublede, »Kongemagten havde brændt sine Skibet,
nu gjaldt altsaa Kampen, hed det, Kongemagtens Bevarelse eller
Afskaffelse. Trontalen tryktes i 50,000 Eksemplarer og spredtes
gennem Administrationen ud over Landet. Hvor man gik og
stod, saa man den, selv nede i Kongsberg Gruber blev den slaaet
op paa Væggen. Det er betegnende for Regeringens
Ubekendtskab med Folket og Folkestemningen, dette: man troede for
ramme Alvor, at man skulde skræmme Folk med Kongens Navn,
og opdagede ikke, at man i Stedet gjorde Folk til Republikanere.
Og man nedlod sig endnu dybere: man vilde prøve at skræmme’
os med Sverige og Svenskerne. I den svenske Højrepresse
fremkom de afskyligste Ting, Udtalelser, som mindede om
Statholderstridens værste Dage, og vore Højreblade aftrykte Artiklerne
og-fremstillede dem som Udtryk for den svenske Folkestemning. Det
var ikke langt fra, det lykkedes at faa den samme bitre
Stemning op mod Sverige som den, der allerede var raadende overfor
Kongedømmet, og det skyldtes kun bestemte Indsigelser fra
Svenskernes egen Side, at det ikke blev til Virkelighed, hvad Højre
nu falskelig brugte som Agitationsmiddel, at venstre vilde
Unionens Opløsning. Men saadanne Udtalelser som hin bekendte af en
gammel svensk Rigsdagsmand gik som en Løbeild gennem Landet
og bragte Stemningen i det rette Spor igen. Han blev spurgt
om, hvad Svenskerne vilde gøre, dersom de blev ført mod Norge.
»Skyde Bøsserne af i Luften, kaste sig i Nordmændenes Arme og
udraabe Republiken,« svarede han.

Ad disse Veje kunde Højre altsaa ikke udrette noget, det
højeste, som opnaaedes, var, at nogle gamle Kærringer skræmtes
fra Vid og Sans. Et mere solidt Middel var Anvendelsen af
»Myrmandsvæsenet«, at skaffe Folk Stemmeret paa fingeret
Handelsborgerskab eller paa en værdiløs Jordlap. Opfindelsen heraf
har Højre Æren af; det blev første Gang anvendt af Højrepartiet
i Kragerø under Valgkampen i 1873. Men da saa Venstre tog
efter, blev Højre sittlich entrustet og forstod fortræffelig at mynte
sin Dyd ud, saa meget mere som det hele Væsen var af yderst
tvivlsom Beskaffenhed. Men saa gik Naturen over Optugtelsen.
Det gjaldt at kaste Johan Sverdrup i Akershus Amt, og for den
Pris fik saa selv Dyden gaa fløjten. Da det viste sig umuligt at
vinde Flertallet af Bønderne, lavede et Par store Driftsherrer
Myrmænd i hundredevis af sine Arbejdere og sendte dem af Sted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free