- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
248

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ventet, at hun efter Bryllupet frivilligt vilde have fulgt ham til
Holland og være forblevet der i nogen Tid. Charlotte stod paa
at hendes første Bekendtskaber, efter at hun endelig frit kunde
røre sig, skulde stiftes i England, at det engelske Samfund var
det, hun tilhørte, og at det var umuligt for hende i dette Øjeblik
at forlade sin Moder, for hvem hendes Hus altid burde staa
aabent. Prins Vilhelm fandt, at han var gaaet vidt nok i sine
Indrømmelser og kunde med Rette gøre gældende, at ogsaa han
havde Forpligtelser over for sit tilkommende Rige. Mindre
Stridspunkter bleve fremdragne, og man skiltes i Uenighed. Samme
Aften, den 16de Juni, sendte Charlotte ham et Brev, i hvilket hun
erklærede, at hun hævede deres Forbindelse »fuldstændig og for
bestandig.« Naar man har søgt at klare de forskellige Aarsager,
der fremkaldte dette Brud, er der endnu en Omstændighed, som
ikke kan forbigaa’s, og paa hvilken flere af hin Tids
Memoire-forfattere have lagt en ikke ringe Vægt, som om den netop var
Draaben, der fik Bægeret til at flyde over. Ni Dage før
Charlotte hævede sin Forlovelse, kom de allierede Fyrster til London.
I Kejseren af Ruslands Følge var Prins Leopold af
Sachsen-Co-burg. Han var ikke alene smuk, men han ragede i Begavelse
højt op over de fleste af sine Standsfæller, og hans personlige
Elskværdighed gjorde det stærkeste Indtryk paa alle, der kom i
hans Nærhed; og da han netop var den, som Charlotte to Aar
senere ægtede, laa den Gisning nær, at Synet af ham havde
gjort den med saa ringe Glæde imødesete Forbindelse uudholdelig
for hende. Dog er der adskilligt, der taler for, at denne
Formodning er grundløs.

Prinsen af Oranien havde ikke ventet saa brat at faa sin
Afsked. Men det hele havde for ham været en blot og bar
Forretningssag, og medens den stakkels Charlotte mere og mere
følte det unaturlige i en Forbindelse, der sluttedes uden
Tilbøjelighed fra nogen af Siderne, synes denne Omstændighed intet
Øjeblik at have forstyrret hans Sindsro, saa lidt som det
endelige Brud bragte ham ud af Ligevægt. Den, der i Sandhed led
en Skuffelse, var Prins-Regenten. Og da det blev ham klart, at
her var en Modstand, han ikke kunde bryde, besluttede han,
samtidigt med at han tilfredsstillede sin Hævnfølelse, at træffe
Forholdsregler, der i Fremtiden kunde sikre ham en større
Lydighed hos Datteren. Men den Fremgangsmaade, han valgte,
udsprang af en Misforstaaelse af Charlottes Karakter. Han gik ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free