- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
249

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra, at hun i høj Grad lod sig paavirke af andre og mente ved
at fjærne de Mennesker, som havde hendes Fortrolighed og ved
at omgive hende med Personer, der i et og alt vare ham
hengivne, at opnaa en Indflydelse paa hendes Handlinger, som han
hidtil forgæves havde stræbt efter. Det var ikke underligt, om
han bedømte hende fejlagtigt, ti han saa’ hende altid i en nervøs
ængstelig Tilstand, som hans Nærværelse fremkaldte. MissKnight
fortæller, at naar Prins-Regenten var i Vente, eller Charlotte nylig
havde talt med ham, stammede hun stærkt, hvad der aldrig var
Tilfældet, uden naar hun var i Sindsbevægelse. Hendes medfødte
Nervøsitet, som hendes ulykkelige Forhold nærede, gjorde, at hun
undertiden lod sig overtale til et og andet, der egentlig var hende
imod, for derved at faa Ro, men i alt væsentlig fulgte hun kun,
hvad hendes Tilbøjelighed eller hendes Pligtfølelse tilsagde hende.
Efter at hun havde hævet sin Forlovelse og modtaget nogle vrede
Linjer fra sin Fader, gik der Uger uden at Charlotte saa’ eller
hørte noget til ham eller sin øvrige fortørnede Slægt. I
Begyndelsen af Juli naaede det Rygte hendes Øre, at der, hvis hun ikke
vilde ydmyge sig for sin Fader, vilde blive foretaget Omordninger,
som i høj Grad vilde være hende imod. Da Lægerne samtidig
erklærede, al det var nødvendigt for hendes Sundhed, at hun tog
ud til Kysten og forblev der nogle Maaneder, skrev hun til sin
Fader, bad om Lov hertil og udtalte sin dybe Beklagelse over
hans Mishag og sit inderlige Ønske om, at Forholdet atter maatte
blive godt imellem dem. Et Par Dage efter befalede Prins
Regenten, at hans Datter skulde komme til Carlton-House. Da hun
var syg og angrebet, bad hun, om han hellere vilde komme til
hende. Dette lovede han, og samme Dag, den 12te Juli, Kl. 6
om Eftermiddagen kom han, ledsaget af Biskoppen af Salisbury,
der ved denne Lejlighed havde været Mellemmand. Prins-Regenten
gik ind til sin Datter, bad Miss Knight fjærne sig og var i
længere Tid alene med hende. Derpaa tilkaldtes Biskoppen, og nogen
Tid efter kom Charlotte ud i et Anfald af Fortvivlelse, idet hun
sagde, at nu var alt forbi. Miss Knight skulde afskediges,
Tjæn-estefolkene ligeledes. Hun selv bringes til Cranboume Lodge i
Windsor Park, hvor hun ingen maatte se uden Dronningen.
Miss Knight talte beroligende til hende, men Charlotte faldt paa
Knæ og udbrød i den stærkeste Sindsbevægelse: »Almægtige

God, giv mig Taalmodighed.« Hun bad Miss Knight gaa ind til
Prins-Regenten, hvad hun ogsaa gjorde, og medens hun her førte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free