Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bage; Tyveriet var undskyldeligt for en fattig Mand, og Lovens
Straf vilde ikke gavne, mildne, men forhærde ham vilde gøre
ham genstridig og trodsig ikke blød i Herrens Haand.
Det var vel i et Øjebliks Fortvivlelse, han havde angivet
sig selv; der maatte alligevel være noget af Gudsbilledet i ham,
der stod til at redde.
Herregud! Vi kunne alle snuble og falde. — Han vilde nu
tale kærligt til ham og trøste ham efter Stedet i 2det Corinthier
2, 7—11, hvor der stod: »Nok er for ham den Straf, der er
ham vederfaret, — — saa at I skulle trøste og tilgive ham, paa
det at han ikke skal nedsynke i al for stor Bedrøvelighed«; og
hvor der stod: »ti dersom jeg haver tilgivet noget, har jeg
tilgivet det for Christi Aasyn, paa det at vi ikke —« hvordan var
det nu? — »paa det at vi ikke skulle besnæres af Satan, ti hans
Anslag ere os ikke ubekendte«. Han vilde ikke have hans Sjæl
fordærvet ved Lovens strænge Straf, han vilde frelse hans Sjæl,
trøste ham, hjælpe ham; — Guds Lov stod over Menneskenes;
der var m aaske en Kærlighedsgeming at gøre. — Det var jo
hans Kald at være Sjælehyrde. — — —
»Denne Mand, Typograf Carl Brandt, paastaar, at han i
Søndags har frastjaalet Dem en Overfrakke.«
Clavsen kastede et hurtigt Blik paa Brandt, der stod for
ham. Øjnene var indfaldne og feberglinsende, Udtrykket forpint,
Trækkene fordrejede, Hænder og Læber skælvede. Hvor han
havde lidt!
»Nej! — Han har ikke stjaalet noget fra mig. Jeg har jo
Frakken paa, det er denne Frakke. — Sagen er den, Hr. Nerup
kan bevidne det, — han er en Bekendt af mig, fra gammel Tid,
en Barndomsbekendt; — jeg traf ham tilfældigt, hm! — jeg traf
ham oppe paa en Sporvogn, hvor han sad og frøs. — Jeg laante
ham min Frakke lidt, da jeg havde det med Varme, det forekom
mig at være meget varmt den Dag, Hr. Nerup véd det; han er
undertiden lidt forstyrret, og —–––––-«
»Han er jo halvfjollet,« indskød Nerup.
»Ja, ikke sandt? — Han er ikke rigtig, man kan tydelig
se det; — han har naturligvis troet, at han har stjaalet Frakken,
fordi han havde den paa lidt deroppe. Det er klart, saadan er
det! — Han har bildt sig ind, at han har stjaalet den, han
er jo syg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
