Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det viser sig her som i utallige andre Tilfælde i Rusland,
at et Bud eller Forbud, for at være ubetinget virksomt, udfordrer
endnu et helt System af andre Foranstaltninger. Saaledes især,
hvor Forbudet mod at lade noget trykke har et praktisk Øjemed:
I Januar døde i Warschau den bekendte gamle Digter Odyniec,
Mickiewicz’s trofaste Ven og Ungdomsrejsefælle, en politisk
neutral, nærmest konservativ Personlighed; men da hans Navn var
saa nær knyttet til Minderne fra Oprøret 1830 og fra Polens
literære Glanstid, da han desuden havde været saa nær en Ven af
det russiske Herredømmes berømteste Fjende Mickiewicz, saa stræbte
man gennem Censuren at forhindre Demonstrationer ved hans
Jordefærd. Følgelig blev det forbudt at bekendtgøre Tiden for
hans Begravelse saa vel i Aviserne som ved de paa Gaderne og
udenfor Kirkerne almindeligt opslagne Plakater, der bringe
Meddelelse herom. Forbudet blev naturligvis overholdt, men et
Ligfølge af 50,000 Mennesker fulgte ligefuldt Odyniec til Jorden.
Saaledes udførte faa Forbud og Censur kun Karakter af
uvirksom Chikane. Meget hyppigt ogsaa overfor den polske
Presse. Det hænder stadig, at en Artikel en bestemt Dag
forbydes af Censuren, men et Par Dage senere tilstilles Forfatteren
til fri Afbenyttelse. Derved opnaas kun, at den ildesete nu
kommer bagefter de andre, rivaliserende Aviser i Omtalen af Dagens
Æmne. Stadig hænder det ogsaa, at en Artikel forbydes af
Censoren ved én Avis, men antages af Censoren ved en anden.
Den samme Karakter af det til ingen Nytte Brydsomme
som denne Form af Censur har Pasvæsenet. Uden et af det
russiske Konsulat i éns Hjemstavn godkendt Pas kommer man
overhovedet ikke over Grænsen i Rusland. Det affordres én, som
allerede nævnt, i selve Jærnbanevognen, det prøves i et særeget
Rum i den Tid, som Toldundersøgelsen tager, og man er saa
bekymret for at den rejsende skal afstaa det til en eller anden
Synder, at han først faar sit Pas tilbage efter Indstigningen i
Toget, umiddelbart før sidste Klokkeringning; en Politisoldat
bringer Passene i en dertil indrettet Mappe med alfabetisk
inddelte Rubriker. Næppe er man ankommen til sit
Bestemmelsessted, før Passet affordres én paany; det bringes til Politikontoret,
beholdes dér under den rejsendes hele Ophold i Staden, og man
supplerer de Oplysninger, det giver, ved gennem Husets
Tjænerskab at lade den fremmede udspørge om hans Forældres fulde
Navn, om han er gift eller ugift — den ugifte anses for farligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
