- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
310

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Polakker i Sibirien, men af saakaldte Wodworency, det vil sige
overflyttede Bønder eller litauisk Smaa-Adel, flere Tusind.

Faa Lande vilde aandeligt have kunnet overleve en
Aare-ladning som den, Polen har overstaaet i de sidste tyve Aar.
Man tænke sig blot, hvad for Danmark det ti Gange mindre Tab
af 5000 eller det hundrede Gange mindre Tab af 500 af dets
mest fremragende Sønner og Døtre ved mangeaarig Deportation
vilde betyde!

III.

Af hvad Beskaffenhed var vel ved Aarhundredeskiftet det
Folk, paa hvilket dette Fremmedherredømmets Tryk hviler og
som sønderlemmet i tre Dele med en heraldisk Kejserørn over
hver Del af sit parterede Legem, endnu lever og gør alt, hvad
det formaar, for at overbevise det ligegyldige Europa om sin
Livskraft og Levedygtighed?

Det var et Folk, som netop i sin lyseste Genfødelsestid faldt
som et Offer for fremmede Magters Ordbrud og Havesyge.

Fra Slutningen af det 14de tjl Slutningen af det 16de
Aar-hundrede havde Polen været Østeuropas afgørende Magt, havde
strakt sig.fra Østersøen til det sorte Hav, fra Elben og Oder til
Dniepr over et Fladerum af mere end 20,000 Kvadratmile. Polen
var nu en stor Republik med en Valgkonge, nøjere bestemt .et
stort Adels-Demokrati-, ti Adelen var saa talrig, saa let
tilgængelig, saa ivrig for at hævde hver enkelt Adelsmands politiske
Lighed mod mægtigere .Standsfæller, at Forfatningen, skønt den kun
gav Adelen Rettigheder, havde et demokratisk Præg. Rigsdagsvæsenet
gennemførte Ideen om en næsten ubegrænset Frihed for Individet.

Det svage Punkt i denne Statsorganisme var, at Adelen
(Szlachta’en) kun var en Stand af 800,000—1,000,000 Mennesker
i en Befolkning paa 8—13 Millioner, og at den herskende Klasse,
efter at have virkeliggjort sit Friheds- og Ligheds-Ideal, stod stille
i død Konservatisme. Samfundet blev indtil i Midten af det 18de
Aarhundrede ubevægeligt, fordi Adelen betragtede enhver Reform
som et Indgreb i dens Friheder og lidenskabeligt hævdede ikke
blot det frie Kongevalg, der var udartet til en sand
Bort-Auktio-neren af Kronen til den højstbydende, men ogsaa Liberum veto
o: hvert enkelt Rigsdagsmedlems Ret til ved sin Protest at for
hindre enhver Beslutning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free