- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
311

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Reformideer trængte — mest fra Frankrig af — langsomt
gennem i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, da det
allerede var for sent. Herskende blev de først efter Polens
tidligste Deling i 1772. Fra den Tid af underkaster man med
lidenskabelig Ufortrødenhed den bestaaende Ordning en gennemført
Kritik, hvis politiske Resultater aabenbarede sig i den berømte
fireaarige Rigsdag, der traadte sammen et Aar før den franske
Revolution brød ud. I den arbejder det mægtige nationale Parti
i stadig Kamp med de ikke mange forhærdede Aristokrater og
købte Forrædere, som vare Partigængere for Kejserinde Katharina,
uafbrudt, hemmeligt og enigt paa Forfatningsreformen, og endelig
3. Maj 1791 — en epokegørende Datum i det polske Aandsliv —
bliver den færdige Forfatning, et for hin Tid fortræffeligt Værk,
der bl. a. gjorde Kongemagten arvelig, indsatte ansvarlige
Ministre og afskaffede Liberum veto, i et ni Timers Møde forelagt,
drøftet, antaget og besvoret af Kongen og Rigsdagens Medlemmer
i Forening. Et Faktum som denne Forfatnings Vedtagelse er et
stort Vidnesbyrd mod Paastanden om Polens Udygtighed til
Selvregering.

Havde Folket selv turdet raade for sin Skæbne, saa havde det
lettelig faaet Bugt med den lille Gruppe reaktionære Adelsmænd, der
efter russisk Tilskyndelse allerede i 1792 traadte sammen i
Tar-gowice for at anraabe Rusland om Beskyttelse af deres gamle
Friheder; men den svage Stanislaus August føjede sig som
bekendt efter Trykket fra Petersburg, brød sin Ed og tiltraadte
Konføderationen i Targowice. Da saa ogsaa preussiske Hære under
Paaskud af at bekæmpe Jakobinismen, i Virkeligheden for at
dele Byttet med Kejserinden, rykkede ind i Landet, skete 1793
Polens anden Deling.

Saa fulgte den første store polske Opstand under Kosciuszko
som Diktator. Efter tre Dages Kamp blev Russerne fordrevne
fra Warschau, og snart var ogsaa Litauens Hovedstad, Wilna,
erobret; med vekslende Held førtes Kampen under Sejre, Nederlag
og Forræderier, indtil Kosciuszko — ved Suworows pludselige
Ankomst paa Valpladsen — tabte det allerede næsten vundne Slag
ved Maciejowice og selv haardt saaret faldt i Russernes Hænder.
Suworow stormede Praga og holdt, efterat have ladet 20,000
Mennesker nedsable, den 8. November sit Indtog i Warschau. 1795
fulgte saa den tredje og sidste Deling. Der gaves ikke mere
noget polsk Rige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free