Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men der gaves endnu et polsk Folk. Et Folk, der havde
heroiske, ridderlige, glimrende, unyttige Dyder nok, men langj
færre nyttige og borgerlige Dyder. Et begejstret og upraktisk
Folk, ædelmodigt og ødselt, pragtlystent og flygtigt, genialt og
letsindigt, et Folk, der altid havde afskyet strængt og kedsommeligt
Arbejde og altid elsket alle stærke eller fine, sanselige og
aande-lige Nydelser, men fremfor alt Uafhængigheden indtil Vanvid,
Friheden indtil Liberum veto og som ogsaa nu, da det havde tabt
Uafhængighed og Frihed, var blevet sin gamle Kærlighed tro.
Et lettroende og godtroende Krigerfolk, altid rede til at
sætte Livet ind mod et Tilsagn, som ingen tænkte paa at holde.
Se dette Folks Forhold til Napoleon, til hvem det efter den
sidste Deling af Landet naturnødvendigt knyttede sit Haab. Kun
to Aar efter Delingen enedes General Dombrowski med Bonaparte
om, at polske Legioner (i national Uniform, men under fransk
Overledelse) i Italien skulde kæmpe sammen med Republikens
Soldater. Polakkerne toge mangt et Stød af for de franske i
Lombardiet 1797, i det italienske Felttog 1798 og 99. Den første
Legion blev under Dombrowski næsten tilintetgjort i Slagene ved
Trebbia og Novi, den anden under Wielhorski gik ind i Mantua,
som Østerrigerne belejrede; da Franskmændene nødtes til at
kapitulere , forpligtede de sig til at udlevere Østerrigerne disses
Desertører o: Polakkerne. Ikke desto mindre dannede Polakkerne
nye Legioner, deltog under Konsulatet i Kampene ved Donau og
i Italien; men Freden i Luneville 1801 indeholdt saa lidt som
den i Campo Formio 1797 nogen Artikel, hvori Polens Navn
nævntes.
Ligefuldt haabede Polakkerne, narrede af løse Løfter, ved
hvert nyt Felttog paa, at det skulde lykkes gennem Alliancen
med de franske Tropper at genoprette Polen. Den berømte Sang,
som Legionssoldaterne have digtet fjærnt fra deres Land,
Dom-browski-Marschen: »Endnu er det ikke ude med Polen! Ikke saa
længe som vi leve!« indeholder denne Tanke.
Men efter Freden i Luneville vilde Bonaparte, der
at-traaede Kejserværdigheden, kun beholde Polakkerne som personlig
.Garde for sig, og da General Kniaziewicz svarte ham med at
forlange sin Afsked, besluttede han at skille sig af med dem. De
bleve først sendte til Italien, saa forkyndtes det dem dér, at de
skulde til St. Domingo for at nedslaa en Opstand af Negrene, som
derovre kæmpede for deres Frihed. Deres Protester nyttede intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
