- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
343

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Væsens Haand, som leger med vore Lidelser og som besvarer vor
Fortvivlelses Angestskrig med ræddelig Haanlatter?«

Barnet var blevet raskt igen, men den hæftige Sjælekamp
kastede nu Moderen paa Sygelejet; en voldsom Hovedpine plagede
hende Dag og Nat og syntes næsten at true hendes Forstand.

Hvem kan vel læse om en saa alvorlig Kamp, en saa ærlig
Sandhedssøgen, uden at føle Agtelse og Deltagelse? Hvor mange
unge Kvinder paa 23 Aar er der vel, som har taget sig disse
Spørgsmaal saa nær?

Da den nervøse Hovedpine igen lod hende faa lidt Ro,
tog hun en fast Beslutning, som paany gav hende Styrke og Mod.
Hun besluttede — hvad end Udfaldet vilde blive — at underkaste
hvert eneste af den kristne Tros Dogmer en særlig Prøvelse og
ikke at forlade noget af dem, før hun med grundfæstet
Overbevisning kunde sige: »jeg tror« eller »jeg tror ikke«. Paa den
Maade vilde hun fri sig for den famlende Tvivl, der aldrig saa
snart var tvungen ned, før den paany stak Hovedet frem. Havde
hun først én Gang set den ærligt i Øjnene, saa troede hun, at
hun skulde blive den kvit for bestandig, enten saa Visheden blev
paa den ene eller den anden Side.

Følgende Spørgsmaal stillede sig nu for hende som de
vigtigste:

Hvorfor har Gud skabt Menneskene, naar han i Forvejen
vidste, at det store Flertal af dem, han havde skabt, skulde komme
til at lide evindelige Pinsler?

Hvorledes kan en retfærdig Gud straffe Menneskene for
deres Synder, naar de ufrivillig have arvet en syndig Natur?

Hvorledes kan en retfærdig Gud tillade Synden at være til
fra Evighed af, saaledes at det onde bliver lige saa evigt som det
gode, og Satan har Lov til at herske lige saa længe i Helvede
som Kristus i Himlen?

Der var endnu ikke opstaaet nogen Tvivl om Guds
Tilværelse hos hende, men Spørgsmaalet om Kristi Guddommelighed
blev et af de første, hun vilde naa til Klarhed over. Hun
skælvede for Udfaldet af sin Undersøgelse paa dette Punkt. Hun
hadede og mistroede Faderen, men elskede og tilbad endnu
Sønnen, — han, der havde maattet lide, ikke blot for
Menneskene, men med dem, under samme grumme Faders Haand,
hvis Vrede ikke kunde sones med mindre end hans egen Søns
Blod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free