Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa i hendes ydre Livsforhold raaatte der ramme hende
uberegnelig meget ondt, hvis hun ikke længere kunde fastholde
Troen paa Kristi Guddom.
Den saakaldte broadchurch i England er meget liberal og
rummer mange forskellige Trosbekendelser i sit Skød. Men Kristi
Guddommelighed er dog Grundvolden for alles Tro, og havde
hun først forkastet den, hvorledes vilde da hendes Stilling blive
som en Præsts Hustru?
En hel Nat igennem kæmpede hun med sig selv, om hun
dog ikke skulde vise dette Spørgsmaal fra sig og lade det
forblive uafgjort. Men om Morgenen var hun naaet til at give sig
selv Svar: »Sandheden er mere end Fred og Lykke. Hvis Jesus
er Gud, vil en Undersøgelse ikke ryste min Tro, men er han
Menneske, er det en Skændsel at tilbede ham.«
Medens hun var beskæftiget med dette Spørgsmaal, søgte
hun Raad og Hjælp hos en berømt, lærd Teolog, hvis Skrifter
vare hende bekendte. Hun skrev til ham og fik en Indbydelse
til at besøge ham i Oxford.
Hele denne Sammenkomst og den Samtale, den gav
Anledning til, er saa karakteristisk fortalt, at jeg ikke kan gøre bedre,
end at give Mrs. Besant selv Ordet.
»Jeg rejste følgelig til Oxford og opsøgte den berømte
Doktors Bolig. Jeg blev bedt ind og saa’ for mig en lille
fir-skaaren Mand i Kavaj og med et Udseende som en velnæret
Munk, men det skarpe, faste Blik, der mødte mit, røbede den
mægtige Vilje, der skjulte sig bag hans uanselige Ydre. Hovedet
var smukt og imposant, Stemmen lav, gennemtrængende og
ved Øvelse bragt ned til en noget ensformig, kunstig dæmpet
Tone.
Jeg saa’ snart, at jeg ikke kunde vente nogen Belæring af
vor Samtale. Han behandlede mig som en angrende, der søgte
Bod, ikke som en Forsker, der søgte Sandhed og var fast
bestemt paa at ville finde et sikkert Stade i Tvivlens Hav, enten
det saa blev paa Ortodoksiens eller Kætteriets Strande.
Han vilde ikke behandle Spørgsmaalet om Kristi Guddom
som en Genstand for Drøftelse; »De taler om Deres Dommer,«
sagde han advarende, da jeg stillede Spørgsmaalet frem. Den
blotte Antydning af Ufuldkommenheder i Kristi Karakter fik ham
til at fare sammen som i fysisk Smerte, og han truede mig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
