Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kommunelærer P. Lauridsen: Brev til Hr. Pastor Mørk Hansen i Vonsild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot fordi den vilkaarligen skiller Ting, der ere ligeartede — ti i
Sprogforholdene nærmest indenfor og nærmest udenfor Grænsen er der ingen
væsentlig Forskel — men ogsaa fordi den ikke danner noget naturligt Skel,
der virkelig kunde sondre. Paa et Stykke løber rigtignok den lille Oksebæk,
men den er ganske ubetydelig; paa andre Steder er del kun Sogneskellet, der
danner den tilfældige Grænse. Der gives Steder, hvor Adskillelsen ikke er
større, end at en Mand kan staa i sin Dør og samtale med sin Nabo om den
Skæbnens Forunderlighed, der har villet, at den ene skal være en Tysker og
den anden en Dansker, uagtet begge to kan lige godt eller lige slet Tysk og
Dansk. Den utilfredse Befolkning, der har et skarpt Øje for ethvert svagt
Punkt, har ogsaa kastet sin Misnøje herpaa..........* (II. S. 601). — Men var
denne Sproggrænse saa ikke administrativ, tilfældig, vilkaarlig! Allen tillægger
den disse Bestemmelser, og jeg har troet at kunne gøre det samme.
Jeg har ikke paa utilbørlig Maade villet fremhæve den Uret, vi muligvis
kunne have begaaet imod Tyskheden, men meget mere den ulyksalige Halvhed,
der altid har været vor Forbandelse, ikke mindst i Slesvig, og i denne
Henseende vil Sprogordningen i Flensborg altid staa som et sørgeligt Bevis paa den
danske Regerings Afmagt og Mangel paa statsmandsmæssig Konsekvens. Det
vil ingensinde kunne bortforklares, at Angel trods sine tyske Sympatier gjordes
dansk, og at Flensborg trods sine loyal-danske Stemninger officielt fortyskedes,
og alle de Foranstaltninger, De omtaler for at afkræfte min Paastand, maa til
syvende og sidst dog betragtes som Tillæmpelser, halve Tilsnigelser og private
Forsøg paa at afbøde Følgerne af Regeringens Fejl. Hvad enten Flensborgerne
yndede eller ikke yndede sproglige Forandringer, maatte disse have været
foretagne, naar de skulde foretages længere sydpaa; jeg betvivler i høj Grad, hvad
De og en Anmælder i Dagbladet paastaa, at denne saa loyale Befolkning ikke
kunde have fundet sig i nogle danske Undervisningstimer i Borgerskolerne eller
delvis dansk Gudstjæneste, og i hvert Fald maa det være Dem bekendt, al
et betydeligt Antal af Byens Borgere i Febr. 1851 ansøgte Regeringskommissærert
om at ansætte en dansk Præst i det ledige Kald ved Mariekirken. Danskhedens
nuværende Fjender i Sønderjylland forstaa ganske anderledes at benytte den
Art Haandsrækninger. Allen siger: „Er det ikke baade at beklage og dadle, at
Sprogforholdene i Byen ere bievne ordnede paa en Maade, der gør Tysk til
det næsten eneherskende offentlige Sprog? — Dobbelt paafaldende er det, naar
man betænker, at Flensborg rundt omkring er omgivet af en dansktalende
Befolkning, og at Byen er Sædet for saa vigtige offentlige Indretninger som
Stænderne og Appellationsretten, i hvilke begge Sprog have lige Ret“ (II. S. 56C).
— I min Afhandling har jeg sagt det samme, jeg har maaske draget en enkelt
Følgeslutning, understreget et Udtryk, men det maa være Deres Opgave først
at modbevise Allen, før De kan fælde mig.
Idet jeg hermed slutter, er det mig en kær Pligt at takke Dem, ikke
alene for den i alle andre Henseender saa velvillige og smigrende Omtale, De har
skænket min Afhandling, men ogsaa for den store Opofrelse, den altid levende
Kærlighed, den aarvaagne Opmærksomhed, hvormed de følger Sønderjydernes
Sag, og maaske allermest for den rent personlige Hjælp i Raad og Daad, De
har ydet saa mange iblandt os og ikke mindst
Deres taknemlige og hengivne
P. Lauhidsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
