Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke deler hendes Opfattelse, er hun uberettiget, fordi hun kan
gøre stor Skade. Hvis hun, der er saa vindende og har saa let
ved at fæste sig til Mænd, skulde blive bunden til en dybere,
monogamisk-sindet Natur, vil der blot behøves, at han taler
Moral til hende, saa bliver hun ked af ham, knytter sig til en
anden, og er ikke blot sin Mand utro, men anser det for den
naturligste Sag af Verden ved alskens Bedrag at skjule den
Utroskab for ham, som, naar han bliver vidende derom, vil gøre ham
ulykkelig. — I Fortællingen er Tanken om alle saadanne
Konstellationer holdt borte. Per Tjerandsen er ikke lagt an som en dyb
Natur; derfor gaar Sagen grumme glat uden nogen større Ulykke;
men det har dog ikke kunnet undgaas, at selv han lider Skade
paa sin Lykke ved hende; sit Liv igennem kan han ikke ganske
frigøre sig for sin Mistanke til hendes Fortid. — Ogsaa paa et
andet Punkt har Forfatteren for Tendensens Skyld hjulpet paa
Forholdene, idet han lader Anne Målenes Barn blive født et halvt
Aar efter Brylluppet. Sæt at Per først havde kunnet gifte sig et
Aarstid senere, saa var Barnet imidlertid blevet født, og selv Per
havde maaske i saa Tilfælde delt saa meget af sin Samtids
Opfattelse, at Historien havde faaet en mindre lystelig Udgang.
Med Jens Garlstad forholder det sig noget anderledes. Han
er ikke som hun Repræsentant for den polygamiske Opfattelse;
han tjæner kun til at stille denne i Relief. Af Opdragelse er han
Monogamist, ikke af Natur. Kulturen har paavirket ham saaledes,
at han stadigt er fyldt med moralske Skrupler overfor Anne
Malene. »Ho vilde segja det til Foreldri sine. Dej vilde krevja,
at han skulde gifta seg med henne; det vart Skandale; det kom
til Byen, og naar ikkje han kunde gifta seg med henne, so vilde
ho døy, elder koma paa Gaustad, elder glida ned i Styggedom —,
aa, for ein Skarv han var. Og Samvitet hans svidde som eit
Brandsaar.« — Men han kan spare sig sine monogamiske Skrupler.
De ere kun til for at sættes i et grelt komiskt Lys ved at stilles
overfor Anne Malene, som absolut intet Brug har for dem og
som slet ikke kan fatte dem. For hende er der ingen Fare, hun
vogter sig nok for at komme i Ulykke, dertil tager hun sig Verden
for let. — Men havde hun været blot en Kende anderledes
udrustet, hvem borger da for, at ikke nogen af hine sørgelige Følger
vare indtraadte; hvem indestaar for, at hun ikke havde taget
Livet af sig eller var bleven sindssyg eller sunken ned til Utugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
