- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
388

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— og det blot for at Hr. Carlstad kunde undgaa de skadelige
Virkninger af Afholdenhed?

Og nu Frøken Jenny Christiansen. Ogsaa her har Forfatteren
ordnet alt paa det bedste til Fordel for en lykkelig Udgang af
Fortællingen. Men man tænke sig blot denne Dame en rimule
mindre dydsiret og et Gran mere menneskelig; og man vilde
komme til den Slutning, at det Carlstadske Rejseæventyr saa langt
fra havde været uskadeligt, at det tvært imod havde forøget
Ulykken i Verden ikke blot med én, men med to Kvinders
Fortvivlelse.

Kort sagt, kun nogle Smaaændringer ved Karaktererne i
monogamisk Retning, og hele Historien vilde være bleven til en
Tragedie i Stedet for til en Komedie, og vilde kunne bruges som
Propaganda, ikke for det fareløse, .men for det farefulde ved
Letsindighed i sexuel Henseende.

Om Strindbergs »Dygdens Løn« kan jeg fatte mig i større
Korthed, ikke fordi den er mindre indholdsrig end »Ungdom« —
den er tvært imod baade mere dybtgaaende og vidtrækkende —,
men fordi jeg allerede i den første Del af denne Artikel har
fremsat de Indvendinger, jeg har at gøre mod Helten Theodor
Wennerstrøms Historie. I ham er skildret et ungt Menneske, der
stærkt religiøst paavirket som Rarn af Moderen, har givet hende
et Slags Kyskheds Løfte, som han mer eller mindre frivilligt holder
overfor Kvinder trods al den Rrynde, hvoraf han lider fra sit
femtende Aar, mod saa til Gengæld at henfalde til Selvbesmittelse,
ja endog til Attentat paa Omgang mod Naturen. Svækket af
dette Liv gifter han sig som 28aarig Præst med en stor,
stærkt-bygget Kvinde paa 35 Aar, faar 9 Maaneder efter en rhachitisk
Søn og dør 15 Maaneder senere, fordi han ikke havde Kraft nok
til at være gift. — I Modsætning til ham er stillet hans ældre
Broder Gustav Wennerstrøm, en ung livsglad og meget kvindekær
Lieutenant, der efter at have levet et lystigt Ungdomsliv — som
det synes særligt i intim Omgang med Hotelmamseller — gifter
sig, faar 6 Børn, bliver Major, »och var lycklig till dagarnes ånda«.

Ogsaa denne Fortælling er i høj Grad arrangeret til Fordel
for Tendensen. Dette gælder ikke blot om Helten, men ogsaa om
hans Broder, Lieutenanten. Om end mange maaske gaa et Liv
som hans igennem uden at tage Skade paa Legemet, maa det dog
anses for et stort Held, at den, der har Opvartningspiger til
Veninder, undgaar at paadrage sig en Sygdom, der ødelægger hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free