Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daværende Samfundsforhold, som stemmede meget lidt med det
kristelige Ideal, — de tog disse Ord enfoldigt, i fuldt Alvor og
vilde en social Reform ved Siden af den religiøse; dette gav
Anledning til Bondeopstanden. Det havde mulig været kristelig
forsvarligt, om Luther havde ladet Bønderne og Herremændene
udkæmpe den Kamp alene og ladet Gud raade for Lykken, da
begge Parter aabenbart havde omtrent lige megen Ret og lige
megen Uret, idet Herremændene begyndte med Uretten paa deres
Side, da de ikke vilde lytte til Bøndernes billige Fordringer, men
Bønderne endte med Uret, idet de gik altfor voldsomt frem. Men
i det Sted skyndte Luther sig med at slukke den sociale Ild, han
selv havde tændt; han vilde redde den kristelige Reformation ved
at prisgive den sociale, men derved gav han ligesom en Anvisning
paa, hvordan man bærer sig ad med at kue den Slags Bevægelser;
og som han havde været med at slukke den sociale Ild, saadan
slukkede hans Efterfølgere den religiøse. — Man kan derfor sige,
at har Kristendommen kastet Ild paa Jorden, saa har dens
Repræsentanter igen sørget for Vandet, og det er ikke nogen
tilstrækkelig Undskyldning, at Ilden ganske vist jævnligt har blusset
vildt, ti det kan efter den menneskelige Syndighed ikke være
andet, end at naar der gaar Ild i noget, saa brænder der i
Øjeblikket mere end der skulde brænde. Og saadan er det gaaet til,
at Kristendommen, der kom ind i Verden som en idealistisk
Fremskridts-Bevægelse, sigtende til en Samfundsorden, der fra
Trin til Trin skulde skaffe alle Samfundets Lemmer lykkelige,
materielle og aandelige Vilkaar, — den blev i Kirkestaten og
Statskirken taget i Tjæneste for »det bestaaende,« og — tilligemed
Militarismen, — Reaktionens fasteste Borg, der mødte hvert socialt
Fremskridt med Protest. Naar Fremskridtet ikke desto mindre er
gaaet sin Gang gennem Verden og har holdt sig til de saakaldte
kristne Lande, saa skyldes dette ganske vist ikke Kristendommens
særlige Repræsentanter, men det skyldes Kristendommen selv, de
Tanker om Frihed, Lighed og Broderskab, som den har bragt
ind i Verden, og som altid ligger og gror i Folkenes Dyb i de
kristne Lande, og som aldrig kan dø, fordi det er Guds Tanker.
Men saa er det mærkelige sket i vore Dage, at da Kristendommens
Samfundsideal blev fornægtet af dem, som var naturligt kaldede
til at bære det frem, saa tog Mænd der stod udenfor
Kristendommen det op. Og derfor se vi nu tit det Særsyn, at det er
Tilskueren. 1885. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
