- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
404

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hofs og Aristokratis og Kieresis Synder, altsaa som noget fra et
guddommelig Standpunkt berettiget. Ligesom Herren til en vis
Grad holdt med de Folk, der til sine Tider forstyrrede den jødiske
Samfundsorden, fordi Jøderne ikke vilde udvikle sig efter hans
Bestemrpelse, og ligesom han selv gav Anledning til den Revolution,
der berøvede Rhoboam Halvdelen af Riget, saadan vil Herren
endnu til en vis Grad kunne billige de Revolutioner, der har en
social Oprindelse, d. v. s. som er fremkaldte ved en egenkærlig
Fastholden af en gammel Samfundsorden, som har overlevet sig
selv og fører længere og længere bort fra det kristelige
Samfundsideal.

Men nu kommer den store Gaade: Uagtet Kristendommen
i sin dybeste Grund er radikal, ja revolutionær, fordi den er
idealistisk, saa er dog de, der særlig staa som Kristendommens
Repræsentanter, i Reglen meget tamme, det er meget sjældent, at
der er noget radikalt endsige revolutionært ved Bisper, Provster
og Præster; og det gælder enten man ser paa det ene
Kristensamfund eller paa det andet. Jesus siger: Ild er jeg kommen at
kaste paa Jorden; men mange af Kristendommens officielle
Repræsentanter synes at mene: Ja det er nu meget godt, at du
kaster Ild paa Jorden, men saa maa der ogsaa være nogen til at
slukke, og det skal vi besørge. . Alle Vegne hvor en Ild er brudt
ud, har nogle af Kristendommens officielle Repræsentanter været
forrest i Slukningskorpset. Det gælder om Troens Ild. Da
Pavedømmet først var blevet fast i Sadlen, var alle dets Bestræbelser
rettede paa at slukke Troens Dd; hvor den blussede op, blussede
Kætterbaalene omkap med den. Da de lutherske Statskirker sad
faste i Sadlen, optog de med stor Lærvillighed Pavernes
Frem-gangsmaade. De lutherske Statskirkers Historie lige til Statskirkens
Forfølgelse af de gudelige Forsamlinger her i Landet i første
Halvdel af dette Aarh. levere tilstrækkeligt Vidnesbyrd herom.
Paa samme Maade er det gaaet med de sociale Bevægelser. En
Opblussen af den religiøse Ild er i Reglen ledsaget af en social
Bevægelse, hvad tilfulde viser den nøje Forbindelse mellem
Kristendom og Politik; saa snart det kristelige Ideal kommer til at straale
frem paa det personlige Omraade, saa kommer det ogsaa til
at straale frem paa det sociale Omraade. I den Henseende er
Bondebevægelsen paa Reformationstiden oplysende. Luther havde
med sin mægtige Røst tændt ikke alene en religiøs Ild men ogsaa
en social; Bønderne tog hans Ord om Fyrster og Adel og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free