Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan blive det, saa vil Kristendommen stadig være nødsaget til at
holde et vaagent Øje med den bestaaende Samfundsorden, men
da denne er repræsenteret af Øvrighedspersonerne, saa maa
Kristendommen stadigt holde et vaagent Øje netop med dem.
Kristendommen er det kritiske Element i Samfundet, — »1 ere
Verdens Salt« siger Jesus til sine Disciple, og Kritiken som den øver
bestaar i en Undersøgelse af, hvorvidt Samfundsordenen nærmer
sig til eller fjærner sig fra det kristelige Ideal, som i social
Henseende falder sammen med det humane Ideal. Jo mere en
Samfundsorden fjærner sig fra dette Ideal, desto strængere bliver
Kristendommens Kritik af Øvrighedspersonerne, som den slette
Samfundsordens Repræsentanter. De Kristne ere fødte
Oppositions-mænd, ere naturlig kaldede til at gaa i Spidsen for enhver
Samfundsreform, der sigter til en ligeligere Fordeling af Livets materielle
og aandelige Goder, netop fordi de har et bestemt, af deres Herre
selv givet Samfundsideal, som kun kan naas ved en trinvis
Udvikling. Saa snart en Samfundsorden ha? opslidt sig selv, er bleven
udbyttet af enkelte Samfundsklasser eller enkelte Mænd i
Egenkærlighedens pæneste, saa maa de øjeblikkelig begynde at
underminere den bestaaende Samfundsorden for at skaffe Plads for en
anden og bedre. Men derved kommer de meget let til at
underminere, — ikke Øvrighedsbegrebet, ikke Institutionen: Øvrighed,
men de til en vis given Tid værende Personer som repræsentere
Øvrighedsinstitutionen paa den Tid, hvilke i Reglen ere fast
knyttede til den gamle Samfundsorden. Hvis det var
Kristendommens Mening, at enhver tilfældig Øvrighedsperson var hellig og
ukrænkelig, saa var den meningsløs; ti paa den ene Side at
opstille et Samfundsideal, som kun kan naas ved idelig Fremskridt,
Bevægelse og Udvikling, og paa den anden Side at gøre de
tilfældige Øvrighedspersoner, som i Reglen altid vil blive staaende
paa det samme Punkt, til urørligt Gods, det var absolut
meningsløst. Men Kristendommen er ikke meningsløs; Teologien er i
dette Punkt meningsløs; men der er Forskel paa Kristendom og
Teologi.
Det er navnlig Rom. 13, 1 ff., Teologerne beraabe sig paa,
naar de vil begrunde Paastanden paa, at Kristendommen fordrer
absolut Underkastelse under enhver tilfældig Øvrighedsperson.
»Hvert Menneske være de høje Øvrigheder underdanig«, — det
er Teologiens politiske og sociale Alpha og Omega, desto mere,
jo siettere Øvrighedspersonerne er. Det er at formode, at jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
