Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dom paa en Vægtskaal. Da de lige saa lidt have Tilbøjelighed
til at falde som til at stige til Vejrs, men ogsaa paa denne holde
sig frit svævende, vil Svaret, efter at Vejningen er foretaget,
selvfølgelig blive, at de begge veje slet intet, eller udtrykt i
Vægtangivelse, nul Pund, og er dette absolut sandt, nødes vi til at
sige, at den store, mægtige Ballon og den lille, ubetydelige
Prøveballon ere lige tunge, hvilket dog næppe nogen vil tage for gode
Varer. Den, der bar transporteret de tomme Balloner til Stedet,
og Gasværket, der har leveret Gassen til dem begge, vil kunne
bevidne, at Paastanden er falsk for begges Vedkommende, saa vel
som at den store, fyldte Ballon i Virkeligheden vejer meget mere
end den lille.
Lyver da Vægtskaalen?
Ja, det er netop Sagen. Den meddeler os aldrig den
ab-solute Sandhed, og i det nys berørte Eksempel har Løgnen været
saa kolossal, at Synderen er bleven greben paa fersk Gerning;
men ved de dagligdags Vejninger er Løgnen saa lidet
fremtrædende, at den undslipper vor Opmærksomhed.
Vi skulle nu se at komme paa det rene med, hvori denne
Ufuldkommenhed ved et af vore vigtigste, daglige fysiske
Apparater bestaar; men lad os ikke glemme at notere, at det var
den store Ballon, som aabenbart var tungest, og Prøveballonen,
som var lettest, uagtet Vægtskaalen fortalte os, at begge vare
lige tunge.
For at faa Spørgsmaalet om Grunden til Unøjagtigheden
klaret, ville vi se, hvorledes det gaar, hvis vi tænke os Vejningen
foretaget under Vandets Overflade, i Fiskenes Verden, og da
Fjerbunken her vil volde os Bryderi, eftersom den vil forlade
Vægtskaalen og stige til Vejrs ligesom en fyldt Ballon i Luften,
ville vi vælge et Par andre Stoffer til at anstille Forsøget med,
og da helst et meget tungt eller, for at udtrykke os korrektere,
meget vægtfyldigt Stof, og et forholdsvis let, eller mindre
vægtfyldigt Stof, men dog ikke saa let, at det ikke synker i Vand.
Lad os for Eksempel vælge en Guldklump, en gedigen Guldklump,
og en Stenkulsblok, og for ikke at komme ind paa
Vidtløftigheder ved ogsaa at skulle tage Hensyn til Vægtloddernes
Beskaffenhed og den Indflydelse, det vil have paa Vejningens
Resultat, naar ogsaa disse nedsænkes i Vandet, ville vi antage, at
vi benytte os af en saakaldet Fjedervægt, en saadan, som
benyttes ved Brøndanstalter og Forlystelsessteder for at oplyse os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
