Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om vor egen Vægt, og som i mindre Maalestok ogsaa er et
-vel bekendt og bekvemt Vejningsapparat i den daglige
Husholdning.
Vi veje altsaa først de to Legemer, Guldklumpen og
Stenkulsblokken, i Luften, og da man i Tankens Verden har Raad
til at være rundhaandet, ville vi være ubeskedne nok til at
forudsætte, at de veje 10000 Pund hver. Derefter foretages
Vejningen under Vandets Overflade, og det vil da vise sig, at
Guldklumpen vejer 9475 Pund, medens Kulblokken kun vejer
3342 Pund.
Vilde vi endelig tænke os, at Vejningen blev udført i et
Rum, der hverken var fyldt med Luft eller Vand eller noget som
helst andet Stof, altsaa i et fuldstændigt toml Rum, men i øvrigt
paa samme Maade og under samme Betingelser som ved de to
andre Vejninger, saa vilde vi faa at se, at Guldklumpen vejede
knap og nap 10001 Pund, Kulklumpen derimod godt og vel
10008 Pund.
Vi ere ved disse Vejninger altsaa komne til det Resultat,
at de to Klumper ere lige tunge i Luften, medens Guldklumpen
er tungest, naar Vejningen foretages under Vandet, og
Kulklumpen tungest, naar Vejningen foretages i det tomme Rum.
Da vi faa tre forskellige Resultater, alt efter som
Vejningen foretages i Luften, i Vandet eller i det tomme Rum, er
det aabenbart, at Grunden til disse Uoverensstemmelser maa søges
i selve det Stof — Luften eller Vandet —, i hvilket Vejningen
foretages, at det er dette, der spiller os et Puds og tvinger
Vægt-skaalen til at give os et falsk Svar.
Den gamle græske Vismand, Archimedes, var, som der
berettes, den første, der fik Blikket op for denne Kendsgerning,
da han i Badet laa og grundede paa, hvorledes han skulde løse
den Opgave, der var bleven stillet ham, nemlig at afgøre, om
Kong Hieros Krone var af purt Guld, som Guldsmeden paastod,
eller forfalsket, og saa paa én Gang blev vår, hvorledes Vandet
bar ham op, altsaa paa en Maade gjorde ham lettere. Med det
samme stod det ham klart, at han maatte kunne benytte denne
Vandets vægtformindskende Elgenskab til ad en nem Vej at finde
Løsningen paa Opgaven. Hans Begejstringsudbrud »hevreka!« (nu
har jeg det!), hvormed han styrtede ud af Badet, har holdt sig
som et bevinget Ord lige til vore Dage, og den simple fysiske
Kendsgerning, som han udfandt, og som han snildt benyttede til
Tilskueren. 1885. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
