Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Foraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra en Snigvej, mærket af en Gift, som ikke senere forlader ham.
Disse unge Nippedrikkere hænger efter kort Tids Forløb med
Hovedet, Tilfredsstillelsen af deres lille Lidenskab har kun bragt
Forknythed og Pinsel.
Det er smaa Skæbner, som visner bort i disse Noveller, og
alt gaar stille til. Her bøjes ingen Viljer, brydes intet Mod, for
her lindes ikke Viljer og er ikke Brug for noget Mod.
Tilværelsen er en tam Tilstand, hvor man smutter sig en Smule
Vildskab til — som det saa viser sig, at man ikke kan taale.
Hr. Esmann har gjort Uret i at tvinge saa ubetydelige
Æmner ind under sin Stils paa én Gang linde og faste Form.
Hans Talent er jo færdigt, hans Aand baade følsom og klar,
hvorfor saa i naiv Alvorlighed indlade sig paa det
stemnings-fattige Anliggende, om det gaar op eller ned for nogle Individer
her i Verden, som ikke vil gøre Nytte? Den lille Bog maa
blive temmelig upaaagtet i Literaturen, fordi dens Tanker er
gejle Skud; her er ingen Vrede og ingen Glæde at hente
fra dem.
Og det er Skade, at det er blevet saaledes. Hr. Esmann
viser literært Mod, han har som Fortæller bestemte Forsætter og
sikker Smag. »Børn« er den af Novellerne, som tydeligst viser
dette — i »Gammel Gældt er Kompositionen belemret med for
mange Begynderfejl — og enhver Literaturens Kender vil have
Nydelse af at undersøge denne uforbeholdne, mere spæde end
kraftige Meddelelsesform, hvis tyste Tonefald lægger sig rent og
kønt i Øret. Der er foregaaet fine Valg, inden Stilens tyndt
farvelagte Naturlighed er vunden, og inden Ordenes glatte Flader
er blevet passet saa nøje sammen. Foredraget er moderne, mat
i Klangen og fast i alle Sammenføjninger. I den første
Fortælling er en sygelig ung Mands nervøse Modtagelighed for
Naturindtryk smukt anskueliggjort i de Breve, han skriver, i den sidste
en ung Kones dunlette Moral i den Kærlighedshistorie, hun glider
ind i, ellers er der af Psykologi egentlig intet nyt i Novellerne.’
Hr. Esmann har vist det gode Foredrags lette Ævne til at
nævne Tingene, som de forholder sig, det er hans Bedrift, og
i et Samfund som vort fortjæner dette ubetinget Kritikens
Anerkendelse.
Fra Gustav Esmann til Bertel Elmgaard er der saa
langt som fra Østergade til Skovene ved Horsens. I den enes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
