- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
450

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trofast »Tusind og en Nats« mærkelige Tildragelser i Stykke paa
Stykke. Hans Form var sindig og jævn uden Børnesnak, uden
særegne Læmpelser, som en gammel Bog. Børnene kom nu og
da med et Spørgsmaal, som han rolig besvarede, og de
sælsomste Ting gled uden Ophævelser sammen med de ligefremme
Beretninger i Æventyrenes Strøm.

De kaldte Jacobsen »Eksellensen« der ude hos Kiellands; han
var finere end de Eksellenser, jeg har haft Lejlighed til at
iagttage her i Landet og andre Steder, han kunde fredelig læmpe sig
ind i en Situation og fylde den helt, uden at nogen blev skubbet
til Side derved.

Jacobsen kendte indtil paa et Komma sine egne
kunstneriske Fortrin fremfor andre danske og norske Forfattere, og
han vurderede ikke de andre højt. Hans Domme var absolute
og ubarmhjærtige, men hans Haardhed havde ligesom ingen Art.
Naar han med sin Satires fine Æg havde skaaret Pulsen over
paa den Forfatter, der netop var paa Tale, glattede han gærne
efter med et Smil, og Manden levede op paany.. Han kunde saa
en sjælden Gang falde paa at fremhæve en eller anden Finesse,
han havde iagttaget i Stil eller Tanke, et Billede, som var smukt,
og kunde han dy sig, fik det Lov til at slippe uanfægtet gennem
Samtalen, men lige saa ofte knipsede han rigtignok tilsidst til
det, som man kan knipse til en Fandens Mælkebøtte i Frugt, hvis
Dunbeklædning man for et Øjeblik har taget anerkendende i
Øjesyn; saa fløj Delene for alle Vinde. Hans Fordringer til Kunst
var af den allerstrængeste Art. En Aften i en Kunstnerklub,
hvor Jacobsen var til Stede, læste en ung Forfatter et Kapitel
højt af en Fortælling, han havde under Arbejde. Den unge Mand
var saare glad over sit eget Værk og tog sig komisk ud, medens
han under Læsningen forsøgte at gengive Stemmerne hos de
forskellige Personer, som optraadte talende i Bogen. Man snakkede
efter Oplæsningen overbærende til den glade Forfatter, og der
faldt den Bunke Uklarheder af, som gærne forekommer, naar ingen
har Lyst til at sige sin virkelige Mening. Kun Jacobsen sagde
netop det, som han mente: »Kunde De ikke have indrettet Deres
Skildring ud fra ét Synspunkt i Stedet for ud fra de mange?«
spurgte han stille og blidt; Forfatteren saa end ikke forbløffet
ud. Jacobsen læste senere aldrig et Ord af hvad denne Mand
skrev. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free