Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er noget af dette i al Udvikling af Billedkunsten, i
Oldtidens græske saa vel som i den hollandske fra det 17de
Aar-hundrede. Under en saa stærk Udvikling som i den ældre
Renæssance kom det meget tydelig frem hos flere Kunstnere, f. Eks.
Filippo Lippi og Lionardo da Vinci, til en vis Grad hos dem alle.
Det blotte Respektsforhold til Æmnet er koldt og stift; det kan
give den fremstillede Figur en vis imponerende Karakter som i
byzantinske Mosaiker eller ægyptiske Statuer; men det giver ikke
Liv og Varme. Kunsten arbejder bestandig hen til at trænge
fortrolig ind i sin Genstand, favne den, smelte sammen med den,
gøre den blød og lind. For de fleste store Kunstnere stiller dette
sig saaledes, at der bliver et særegent Spil mellem Respekt og
Sympati i deres Forhold til Æmnet, og en Afglans af dette Spil
i den fremstillede Figur. For nogle kan vel Respekten vokse med
Sympatien. For Correggio alene er denne Udvikling et og alt.
Hans Drift gaar ud paa fuldstændig at gøre Ende paa
Respektsforholdet og at lade det vige for Sympatien.
Et Eksempel fra den oven nævnte Række af Altertavler vil
gøre dette tydeligere, men rigtignok paa en Maade, som straks
blotter Sagens meget betænkelige Side.
Paa den tidligste af dem, Madonna di S. Francesco, findes
blandt Helgenerne, der staa forneden om Madonnas Trone, ogsaa
Døberen Johannes. Han ser ud imod Beskueren med sit glødende
Blik og peger, som Johannes jo altid gør, op imod Christusbarnet
paa Moderens Skød. Det er en meget lyrisk og egentlig ikke
nogen stræng Skikkelse; men det er dog en Mand, ikke alene med
Skæg paa Hagen, men ogsaa med Vilje i Hjærtet, en Sværmer
og Ivrer med et let Anstrøg af asketisk Liv. Springer man nu
over til det sidste Billede i Rækken, Madonna di S. Giorgio,
finder man med Forbavselse en ganske anden Johannes, skønt
hans Rolle paa Billedet er nøjagtig den samme her som hist.
Endnu paa det tegnede Udkast til denne Komposition, der ligesom
Male.net findes i Dresden, er Johannes den alvorlige, skæggede
Mand; men paa Maleriet er han bleven til en ganske glathudet,
vellystig Dreng i Pubertetsalderen, med et fyldigt Faunshoved,
med Mundvigerne borede leende op i de tykke Kinder, og med
et Par store Øjne, som visselig ikke gløde af hellig Alvor og
Iver. Hans Stilling er ubeskrivelig magelig, kælen og uærbødig,
og hans Pegen paa Christusbarnet gaar ud paa intet mere, end
at det er en mageløs sød Unge, der som saadan nok er værd at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
