Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Billedets Anordning er der endnu den ældre Tids festlige
Ceremoniel, dens rytmiske Linjer og dens sammensluttede
Enighed i Figurernes Følelse og indbyrdes Forhold. Alt dette er
allerede i Madonna di S. Girolamo veget for et langt mere
fortroligt og nærgaaende Samkvem. Madonna med Barnet
sidder her langt nede mellem de andre, og fra begge Sider trænge
Helgenerne sig, uden at ændse hinanden det mindste, ind mod
det lille Kristusbarn og søge at erobre det for sig, saaledes at
Barnet — med Fare for at gaa midt over — med den venstre
Side tilhører den elskovsfulde Magdalena, der lægger Kinden imod
dets Hud, med den højre den lærde og videbegærlige Kirkefader,
Hieronymus, som prøver dets Visdom. Vi skulle senere dvæle
mere ved Figurer og Forhold paa dette overordentlige, i sin
Slags mageløse Maleri, men lægge her kun Mærke til, hvorledes
al Enhed i Samkvemmet er opløst, og Personerne kun følge deres
øjeblikkelige Indskydelser i forskellige Retninger.
I Madonna di S. Sebastiano er Kompositionen egentlig
gaaet ud fra den samme Modsætning mellem det himmelske og
det jordiske, som er saa gennemgaaende i den ældre kirkelige
Kunst og endnu hos Rafael. Correggio har modtaget det
nedarvede Motiv; men al hans Stræben gaar netop ud paa at
ophæve Modsætningen, slaa Bro over Svælget. Idet Himlen aabner
sig i luende Guldglans og Madonna svæver frem, siddende med
Barnet paa Skyen, og med overgivne Engle tumlende sig omkring
hende, modtages hun af den hellige Sebastian, der staar forneden
bundet med Hænderne til Træet, med en inderlig fornøjet
Jubi-leren som en rigtig kær Gæst, men for Resten som hans bedste
Bekendt af Verden. Han hopper om imod hende for at se hende
saa meget, som han for sine bundne Hænder kan. Den hellige
Roehus sover og vaagner ikke af sin Søvn for Madonnas Skyld.
Biskoppen Geminianus, som knæler midt i Forgrunden, strækker
den ene Arm ud imod Beskueren og peger med den anden op
imod Madonna: hans hele Vilje gaar ud paa at faa Beskueren
med ind i Sagen, at faa ham lokket over Billedets Tærskel, og
derefter — ad et Par magelige Trappetrin — lige op i den
syvende Himmel.
I Madonna di S. Giorgio sidder Madonna atter paa Tronen,
men hæver sig næsten ikke op over de fra begge Sider tæt
omgivende Figurer. Her er Trængslen stærkest, og Fortroligheden
bliver ligefrem banal, som om det hele var en Selskabelighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
