- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aanden. Det er forgæves: Alt, hvad der gøres uvilligt, det burde
hellere undlades; ti det kan ske, at naar Mænd og Kvinder er
hos hinanden, de da har langt ringere Flamme og Begær end
saadanne enlige Mænd og Kvinder. Men jo større Attraaen er,
<les større er Ukyskhedens Synd. — Saaledes kan nu disse stakkels
Mennesker ingen Hjælp finde. Paven lader dem brænde, miste
<4eres Saft og Kraft, og martres, som de kan; jeg ser derpaa, som
saa’ jeg de Børn, der i Folket Israel blev ofrede til Ildguden
Moloch og opbrændtes«. (Betænkning og Undervisning om Klostrene
og alle gejstlige Løfter).

Det er vanskeligt for en moderne Læser, opdragen i et
luthersk Land, at forestille sig det Maal af Oprørskhed mod alle
som hellige og ukrænkelige betragtede Idealer, der laa i slige Ord.
Men man kan maale det revolutionære Sindelags Styrke paa Styrken
af den Forargelse, Luther vakte; det var sandelig ikke blot
Hyklerne i den hidtidige Kristenhed, for hvem det stod, som havde
had givet Signalet til den yderste Tøjlesløshed og sprængt alle
sædelige Baand.

Det for os nulevende paafaldende ved hans Standpunkt er
især dets Snæverhed. Den frigjorte Munk taler ikke om Naturen,
naturlig Beskaffenhed og Naturnødvendigheder. Han taler
udelukkende om Guds Vilje, og han har, hvad Kendskabet til denne
Gudsvilje angaar, selvfølgelig alene Bibelen at beraabe sig paa.
Men det betegnende er endda, at han bestandig bygger sin
Argumentation paa et eneste Bibelsted, som han atter og atter
anfører, hvor lidetsigende det end er med Hensyn til Tvistepunkterne
mellem ham og den katolske Kirke, og det er Stedet, første
Mosebog 28de Vers: »Og Gud velsignede dem og sagde til dem:
»Vorder frugtbare og formerer Eder«.

Han vrider dette Ord for at faa det drejet til en
Tordenkile, han kan slynge mod alt Coelibat; han puster det op til at
være Guds, Bibelens, det gamle og ny Testamentes første og
sidste, ja eneste Ord i Sagen om Forholdet mellem Mand og Kvinde.

Luther siger: »Af det Bibelsprog ere vi visse paa, at Mand

og Kvinde skal og maa sammen, saa de formere sig__________ Derfor

saa lidet som det staar i min Magt, ikke at være nogen Mand,
lige saa lidet staar det til mig at være uden Kvinde. Og
omvendt, saa lidet som det staar i din Magt, ikke at være Kvinde;
lige saa lidet staar det til dig at være uden Mand. Ti det er
ikke fri Vilkaarlighed eller Beslutning, men en nødvendig, naturlig

Tilskueren 1885. 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free