- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
490

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ting, at alt, hvad der er en Mand, maa have en Kvinde, og hvad
der er en Kvinde, maa have en Mand. — Ti dette Ord, at Gud
siger »Vorder frugtbare og formerer Eder«, det er ikke et Bud,
men mere end et Bud, nemlig et guddommeligt Vterk, som det
ikke staar til os at forhindre eller undjade, men det er lige saa
nødvendigt som at jeg er en Mandsperson og nødvendigere end
at spise og drikke, feje ud og udskille, sove og vaage. Det er en
indplantet Natur og Art, lige saa fuldt som de Lemmer, der høre
dertil. Derfor, ligesom Gud ikke byder nogen, at han skal være
Mand eller Kvinde, men skaber, saa de maa være det, et af to,
saaledes byder han dem heller ikke at formere sig, men skaber
dem, saa de maa formere sig. Og hvor man vil hindre det, dér
sker det dog uhindret og gaar sin Gang gennem Hoer,
Ægteskabsbrud og stum Synd; ti der er Natur og ikke
Vilkaarlig-hed deri«.

Og Luther fortsætter: »Fra denne sin Skabning har Gud
selv undtaget tre Slags Mennesker, Math. 19, 12, hvor han siger:
»Der er Gildinger, der ere fødte saaledes af Moders Liv, og der
er Gildinger, som ere gildede af Mennesker, og der er Gildinger,
som have gildet sig selv for Himmerigets Skyld«. Men udover
disse tre skal intet Menneske formaste sig til at være uden
Ægtefælle. Og hvem der ikke befinder sig i de tres Tal, han tænke
paa det ægteskabelige Liv ... Og det skal ikke vildlede dig, om
du skulde have givet ti Eder eller Løfter fra dig, sluttet ti
Pagter og underkastet dig idel jærn- eller diamanthaard Pligt. Ti
saa lidet som du kan love, at du ikke vil være Mand eller Kvinde
fog om du lovede det, saa var det et Narreri, og gælder intet,
ti du kan ikke gøre dig anderledes) saa lidet kan du love, at
du ikke vil befrugte eller befrugtes, naar du ikke befinder dig i
de tres Tal ..., saa at Præster, Munke og Nonner have den Pligt
at bryde deres Løfte, hvor de end befinde sig, ti Guds Skabning
i dem er kraftig og dygtig til at befrugte og formere sig, og de
have ingen Magt til ved Vold, Lov, Bud, Løfte af nogen som helst
Art at hindre Guds Skabning fra at virke i dem selv. Men hindre
de det, saa vær du vis paa, at de ikke forblive rene, og maa
besudle sig med stumme Synder eller Udsvævelser. Ti de formaa
ikke at værge for Guds Ord og Skabning i dem; det gaar som
Gud har gjort det«. (Werke, 20de Bind, S. 58 og 59).

Derfor Luthers Forbitrelse mod ethvert Coelibat. Om dem,
der fraset hine tre Klasser af Undtagelser vie sig til enligt Liv,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free