Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem »i den Orden og Stand, i hvilken Gud har sat og anordnet
dem«. (Werke, 20de Bind S. 51, 53).
Saaledes se vi ham af al Magt stræbe at løfte og glorificere
Ægteskabet, og kun gennem Ægteskabet Naturen.
Men samtidigt var Rationalisten og Naturalisten i! ham
virksom. Og det var den rationalistiske og naturalistiske
Kirkestormer umuligt ikke at unddrage Ægteskabet netop den religiøse
Indvielse, som hidtil havde udgjort dets Værdighed; ja han følte
sig drevet til at nedbryde en efter en de Skranker, der hidtil i
Kristenhedens Forestilling havde gjort Skellet mellem det kristne
Ægteskab og et rent verdsligt eller hedensk Konkubinat. Man kan
endog sige, at af det hidtilværende kristelige Ægteskab lod han
ikke Sten paa Sten tilbage.
Allerede i sin Afhandling De captimtdte Babylonica ecclesiæ
Præludium D. Martini Lutheri 1520 erklærede Luther alle de af
den katolske Kirke fastslaaede Forbud mod Ægteskab, grundede
paa fjæmere Slægtskabsgrader, saakaldt aandeligt Slægtskab,
Forhold ved Daaben o. s. v. for intetsigende, blotte Narrestreger:
Søskendebørn kunde ægte hinanden; Manden kunde ægte sin
Broder- eller Søsterdatter, sin Stifmoders Søster, sin Faders
Stif-søster o. s. v. Daabssøskende, og de, der havde staaet Fadder
sammen, kunde ægte hinanden, og jeg kunde ægte den, jeg havde
døbt eller baaret under Daaben o. s. v. Alle slige Forbud beroede
paa Overtro.1)
Og han gik allerede her meget videre: Han underminerede
fra Grunden af Ægteskabet som særlig kristelig Institution, idet
han erklærede, at Religionsforskel ingen Hindring var for dets
Indgaaelse.2) Ja han udtalte, at der ikke blot intet var til
Hinder for at en Kvinde kunde ægte den, med hvem hun havde
begaaet Ægteskabsbrud, men at der ingen fornuftig eller religiøs
*) Quis enim cognationem spiritualem invenit, nisi superstitio humana?
Si non licel baptisanti aut levanti baplisatam aut levatam ducere, cur
licet Christiano Christianam ducere? An est major cognatio ista ex * *
ceremoniis seu signo sacramenti contracta, quam quæ ex re ipsa
sacra-menti? An non Christianus est frater Christianæ sororis? An non
bap-tisatus baptisatæ spiritualis frater? Quid insanimus? (D. Martini Lutheri
Opera Latina ed. Henricus Schmidt, V, 95.
*) Nec huic impedimento consenserim, quod vocant religionis disparilitatem,
ut nec simpliciter, nec sub conditione convertendi ad fidem liceat ducere
non baptisatam. Quis hoc prohibuit? (ibidem).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
