Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og andre. Han véd vel, hvor ædel Skatten er, og at den vanskelig
længe kan bevares. Hvis der i hver By var fem unge Knøse og
fem Pigebørn, der var tyve Aar gamle, ganske rene, intet havde
fomummet til Naturdriften, saa turde jeg sige, det stod bedre til
med Kristenheden nu end paa Apostlernes og Martyrernes Tider.«
(Werke, 28de Bind, S. 25).
Man ser, at Luther er adskilligt djærvere og gaar adskilligt
videre end den anonyme Forfatter, der saare forsigtigt nøjes med
at sige: »Jeg tror, at det nuværende Samfunds Ordning af det
kønslige Forhold med sit strænge Krav til Afholdenhed udenfor
Ægteskabet samtidigt med at dette kun kan indgaas forholdsvis
sent, ikke stemmer med Naturen, og at det vilde være højst
ønskeligt, om det kunde lykkes at foretage en Ændring heri, uden
at andre for Samfundet vigtige Interesser led Skade«. I det sekstende
Aarhundrede kunde man endnu tale rent ud af Posen som en Mand.
III.
\
Det gjaldt for Luther om at ophæve den relative Ringeagt,
der ud fra den katolske Religions Forherligelse af Coelibatet
nødvendigvis maatte falde paa den naturlige Forening af Maqd
og Kvinde. Det var naturligvis ingenlunde hans Agt at forkynde
et Udsvævelsens Evangelium, Parring i Flæng eller lignende, som
Modstanderne beskyldte ham for at prædike; det Evangelium, han
forkyndte, var Ægteskabets, det glade Budskab om den Gud
velbehagelige Stand,’..i hvilken han mente at have det religiøse,
sædelige og naturlige Bolværk mod Coelibatets Urenhed paa den
ene Side, det udsvævende Liv paa den anden.
Teologen i ham kunde aldrig tit nok og stærkt nok lære,
at Guds eget Bud lød paa Ægteskab, at ikke de, som førte enligt
Liv, men de, som førte ægteskabeligt Samliv, levede
overensstemmende med den guddommelige Ordning. Dem, der indvendte,
at der dog i Ægteskabet fandtes megen Urenhed, svarer han: »Det
er sandt, der er ikke megen Renhed dér at finde; men vil du se
Urenhed, saa se paa Jomfru- og Ungkarlestanden; dér er sandelig
ikke heller alting rent.« Ja han hævder tvært imod den katolske
Forestilling om Ulykken i at blive ramt af Døden uden
fore-gaaende Forberedelse og Kommunion, at selv om Herrens Dag
kom over Ægtefolkene netop i selve Omfavnelsens Øjeblik, burde
dette ikke indjage dem nogen Skræk; ti Herren vilde da finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
