Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog bed, fælles Religion er ligegyldig. At Individet rent aandigt
kan føle sig draget fra én til en anden, forudsættes ikke; den
eneste Aarsag, som forklarer et Bytte og finder ikke blot
Undskyldning, men Forsvar, er af rent sanselig Art.
Den moderne Tænke- og Følemaade i en hel Del nordisk
Skønliteratur er kommen langt bort fra denne lutherske. Og dog vil
rnaaske mangen én sige, at var man endelig tvungen til et Valg, saa
vilde, naar galt skulde være, det Lutherske altid være at foretrække.
Den lutherske Fordring til Manden var ikke altfor streng.
Han skulde ernære og beskytte sin Hustru; han skulde ingen
Anledning give hende til den Klage, Luther har saa stor Medfølelse
med; han skulde ikke staa til nogen anden i det Forhold, hvori
han stod til hende; han skulde være en god Fader for sine Børn;
men han skulde hverken gaa op i sit Ægteskab eller i sin Kone. Af
de Fordringer til en Ægtemand, som adskillige moderne Bøger,
særligt Damebøgerne stille, vilde den lutherske Mønster-Ægtemand
næppe kunne opfylde én.
Det er nu ikke min Agt at skizzere, hvorledes Opfattelsen af
Forholdet mellem Mand og Kvinde senere historisk har udviklet sig
indenfor Protestantismens Lande-Omraade. Jeg vil kun fremhæve,
at den næste ejendommelige, stærkt forskellige Opfattelse er den,
som i det 18de Aarhundrede bryder igennem. Denne forberedes
i Samfundets højere Kredse under Vanden rigime fra det
Tidspunkt af, da Selskabslivet, formet af Hofdannelsen, bliver den
herskende Form af Liv i Europa og da Ægtefolkenes Forhold til
hinanden bliver et Forhold af Høflighed, Hensyn og Tolerance,
som vel historisk fører til at skille don stærkt fra hinanden; (ti
Samfundet bliver tilsidst en Selskabssal og »i en Selskabssal er
den Kvinde, en Mand mindst beskæftiger sig med, hans egen
Kone og omvendt*); men som fra først af tilsigtede, hensynsfuldt
at dække over det Forhold af raa, blot kønslig Kopulering, som
for det sekstende Aårhundredes Bevidsthed stod som det eneste
afgørende Forhold imellem Ægtefæller. Revolutionstidens Opfattelse
af »Kærlighedens Ret«, modsat »Konveniensens Love« (som Fru
Gyllembourg kald«: det) traadte supplerende og opløsende til.
Ægteskabet i dets klassisk-kristelige, sakramentale Form var
undergravet af Luther. Revolutionen fortsatte kun Reformationens Værk.
Det var straks en Konsekvens, som laa for nær til at kunne
overses, at var et indgaaet Ægteskab betydningsløst og kunde
det berettiget overtrædes i det ene, af Luther hævdede Tilfælde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
