Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa lod adskillige andre Tilfælde sig opstille, der lige saa fuldt
annullerede Forpligtelsen og berettigede Overtrædelsen. Men
Hovedsagen var, at alt hvad Luther havde gjort gældende mod
Betydningen og Værdien af højtidelige og efter Kirkens Opfattelse indtil
Døden bindende Kyskhedsløfter, det lod sig med ganske samme
Styrke anføre mod de ved Ægteskabers Indgaaelse afgivne Løfter
Selve disse Løfter var meningsløse, hed det. Kunde man love for
bestandig at ville elske denne,Kvinde eller denne Mand? Kendte
man virkelig, til Bunds den Person, man stod i Begreb med at
ægte? Vidste man, hvilke Forandringer fem, ti eller tyve Aar
vilde fremkalde i hende eller ham? Kunde man indestaa, for at
Forandringerne vilde lade Forholdet forblive det samme, ikke
fjærne Individualiteterne, ikke sprænge Overensstemmelsen? Kunde
man indestaa for den Elskede, som man kun kendte lidet til? Kunde
man indestaa for sig selv, som man ikke kendte tilstrækkeligt?
Naar alt kom til alt, var den materielle Troskab nok det eneste,
der lod sig love, og selv den? Summen var og blev det lutherske
Yndlingsord om Løfter: »Lov du, at du ikke vil bide din egen
Næse af — det kan du holde.«
Naturligvis drog, ganske som paa Reformationstiden,
Usædeligheden Fordel af den Bevægelse i Sindene, der havde vendt sig
mod et Autoritetsprincip.
Reaktionen indtraadte. Den store aandelige Reaktion, som
den første Halvdel af vort Aarhundrede paa saa mange Omraader
satte i Kraft, naaede ogsaa dette Forhold, og den geniridsatte alt,
hvad Revolutionen havde bekæmpet under Navnene Tradition og
Konveniens, som officiel, sædelig Magt i Europa. En stræng
Spiritualisme med Fortielses-System, Besmykkelses-System og drakonisk
Fordømmelses-System blev i Nord-Europa det eneste officielle
Løsen i alle Spørgsmaal vedrørende Forholdet mellem Mand og
Kvinde. I det borgerlige Samfund blev intet dette Forhold
an-gaaende betragtet som Privatsag, overladt Individets eget Ansvar.
Ganske som det religiøse Forhold blev dette beluret og udspio*
neret, en evig Genstand for Sladder og Kontrol. Enhver Kreds følte
sig som Velfærdskomité, der drog alle bekendtes virkelige, mulige,
formodede, formentlige erotiske Fortids- eller Nutids-Forhold frem
for sit Forum. Denne Sag betragtede enhver som sig angaaende.
Og da alle og enhver følte sig paaagtede, var Følgen et Hykleri,
som man næppe i noget tidligere Aarhundrede har kendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
