Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det forløbne Tidsrum af Aarhundredets sidste Halvdel er
der saa opstaaet en ny sjælelig Bølge, Bevægelsen for Kvindens
Frigørelse. Særligt for saa vidt denne gælder økonomisk Frigørelse
og Selvstændighed, vil den sikkert, om end først i en fjærn Fremtid,
gøre stor Gavn, ændre og opdrage den offentlige Mening, sikre
Kvinden mod legemlig og aandelig Overlast, Manden mod deh
legemlige Overanstrængelse og aandelige Afmandelse, der nu altfor
hyppigt er Følgen af hans Stilling som eneste Ernærer af en stor
Familie og som stadigt Objekt for en overlegen eller indskrænket
Hustrus Paavirkning. Den vil rimeligvis i langt højere Grad end
det nu anes, gøre det meste, der vedkommer Forholdet mellem
Kønnene, til Privatsag.
Efter en Tid lang at have bekæmpet og latterliggjorl
Kvinde-Emancipationen har imidlertid den herskende Spiritualisme dels
bevidst dels ubevidst følt det som sin Fordel at alliere sig med
den og tage den i sin Tjæneste, og saaledes ere Fænomener
op-staaede, der frembyde en besynderlig Blanding af sund Stræben
efter social Retfærdighed og overspændt spiritualistisk Hang til
at male og stemple enhver Forbindelse mellem Mand og Kvinde
udenfor Ægteskabet som afskyværdig Synd. Bestræbelserne i
Prostitutionssagen have i Regelen denne blandede Karakter, og
en lignende have de stedse mere spændte Fordringer, som i den
nyeste Skønliteratur særlig stilles til Manden som Elsker eller
Ægtemand. Digterne vise med Forkærlighed, hvor langt selv den
tilsyneladende bedste Mand i sit Hus og en Mand, der fraset dette
har andre gode Egenskaber og Fortrin, er fra at være en ret
Ægtemand, hvor vanskeligt det er ham at forstaa den Kvinde, der er
hans Hustru; hvor mange og store Fordringer Ægteskabet stiller
til Manden og hvor slet han opfylder dem. De nøjes ikke med
at fordre Troskab af Manden mod den valgte Kvinde, de
undersøge hans Fortid, opvise dens kønslige Skrøbelighed og betone
det urimelige i hans Opfattelse, at denne Fortid intet betyder som
Hindring for at en Kvinde, ’der ikke tidligere har staaet i Forhold
til nogen Mand, antager ham som Brudgom. — Det er nu ganske
vist en fortræffelig Ting at anlægge den ideale Maalestok og
fremstille Idealer, især hvis disse Idealer er sande; men det er ogsaa
godt, ikke at slippe Menneskenaturen af Syne, noget, Luther med
sine mindre exalterede Idealer aldrig gør. Det nytter jo nemlig
ikke noget, »stadigt at spænde Kyskheds-Fordringen endnu og
endnu en Grad højere«, hvis Følgen af saaledes at glorificere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
