Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mann mældte sig som Konkurrent. Han havde samme Aar (1870)
udstillet et »Genrebillede« med »Motiv fra Begyndelsen af det
17de Aarhundrede« (Roselil og hendes Moder) og »En ung Pige«;
Aaret forud »En Konfirmantinde paa Bornholm«. Det var alt.
Intet af disse Billeder var skikket til at vække Formodninger om,
at han i de følgende Aar skulde blive en af vore mest originale
og aandfulde Kunstnere. Og han var da alt ude over den første
grønne Ungdom, han er født den 31te Marts 1843.
Det Æmne, Zahrtmann valgte, hørte til den Kreds af
Æm-ner, der ved en Gennemlæsning af »Jammersmindet« mælder sig
først, de Æmner, der giver Lejlighed til at fremdrage og
understrege Modsætningsforholdet mellem den ædle og overordentlige
Kvinde og det usselige Pak, der var hendes daglige Omgang i
Fængslet. Motivet var taget fra Side 47 i første Udgave af
»Jammersmindet« (Reitzels »Fortegnelse over
Charlottenborg-Ud-stillingerne« henviser fejlagtigt til Side 78), hvor Leonora
Christina beretter, hvad der skete Andendagen efter hendes
Fængsling. »Der Afften Maaltiid skulle holdis, decked Cathrina paa en
Stoel for min Seng, men mig lystede intet att æde, begierte en
Zitron med Sucker, huilcken ieg oc bekom. Slozfogden satte sig
med de tuende Quinder til Bordz oc tiente dennem i Steden for
Spillemand, saa att man ey skulle haffue sagt, att de ware udi
Græde-Huusz, men well udi Gille-Huusz. Jeg bad Gud inderlig
om Siælens Styrcke oc Taalmodighed, att ieg mig ey skulle lade
irre. Gud bønhørte mig, hands Naffn wære æret!«
I Zahrtmanns Billede sidder Leonora Christina i Forgrunden
under Vinduesmurens Halvskygge paa Kanten af sin uredte Sæng
med sit tarvelige Maaltid paa et lille Bord foran sig; i
Baggrunden, tæt ved Fængselsdøren, under det højtsiddende Vindues
fulde Lys, er den trivelige Slotsfoged og de to Kvinder, der med
stor Fornøjelse hører paa hans »plompe Galskaber«, som han
akkompagnerer ved at rasle med sine Nøgler. Legemligt sidder hun
dem nær, men mellem deres Sjæle, deres Tanker er der en
Afstand af Tusender af Mile. Deres raa Lystighed er ved at bringe
hendes Lidelse og Sorg til at vokse til Fortvivlelse, og hun har
højlig fornøden at søge Støtte til sin Sjælekamp i sin faste
Tillid til et Forsyn, der kun lader Uretten nyde en stakket
Triumf.
Ligesom flere andre af Zahrtmanns større Billeder er
og-saa dette bleven malet i to Udgaver. Han forlanger saa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
