Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af sine Billeder, især af deres Indhold, at han kun sjældent er
tilfreds med den første Udarbejdelse af dem. Desuden kører han
ikke sjældent fast i Billedernes formelle eller tekniske Behandling.
Han tilhører en Slægt af Kunstnere, der danner Overgangsledet
fra det gamle til det nye, en Slægt, der i langt højere Grad end
den yngre har haft Vanskeligheder at kæmpe med for at finde
sin kunstneriske Udtryksform. Nuomstunder er dette forholdsvis
let; af den tyngende Autoritet, som de akademiske Traditioner
tidligere har haft paa dette Omraade, er der end ikke en Skygge
igen. Og der er vel næppe Fare for, at det >franske«, som
Zahrtmann bærer meget Nag til, bliver en ny Autoritet, der vilde
være lige saa falsk. Vore Kunstnere vil mere og mere lære at
betro sig fuldt ud til deres egen Følelse og deres eget Syn.
Zahrtmann har fra første Færd betroet sig helt til sin egen
Følelse, men han har kæmpet haardt og længe for at faa sit eget
Syn frem. Der er i hans ældre Arbejder Ting, som er malede
paa den da omtrent eneraadende akademiske Manér: Skygger,
der er laserede med Benbrunt, Kødfarver efter Palet-Opskrifter,
Toner, der er falske og tilfældige, organiske Former, der er haarde
og tørre og synes skaarne i Træ. Om Zahrtmann end kan
paa-staa, at det tekniske er ham saa temmelig ligegyldigt, saa mangler
han dog heldigvis ikke Følelse for, at Fremstiilingsmaaden er en
integrerende Del af den kunstneriske Opfattelse. Jo haardere han
har maattct kæmpe, desto ærefuldere er det for ham, at han har
sejret, at han har udviklet sig en Teknik, der ikke minder om
nogen anden Malers, der lige saa personlig, lige saa individuel,
som hans Opfattelse af Æmneme er det.
Der er endnu en Grund til, al Zahrtmann har let ved at
køre fast. Flertallet af vore Kunstnere arbejder med ægte dansk
Sindighed og Dovenskab og belønner gærne 8 Dages Arbejde
med 14 Dages Ferie. Zahrtmann er ivrig og ilter som en ægte
Bornholmer, det er hans inderste Væsen at være altid i Fyr og
Flamme, han arbejder rastløst fra tidlig Morgen til sildig Aften,
Dag ud, Dag ind, og naar han ret er i Gang med sine Billeder,
har han, som han siger, »daarligt Tid til at rede sit Haar«. Tog
han sig større Pusterum, vilde han dog vistnok have noget
lettere ved at male; kom han tiere lidt mere frisk til sine Billeder,
sparede han sig maaske megen Malen om, mange besværlige
Ændringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>