Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærkere end alle Forsikringer, og kunstige Grænselinjer have
ingen Betydning i Ørkenen. Det vil ikke gaa det bedre paa dets
sydøstlige Operationsfelt. Saa snart Kosakkerne havde sat sig fast
ved Krassnovodsk hinsides det kaspiskeHav, maatte de frem over
Geok-Tepe, over Merv, til Saryks-Turkmenernes sidste
Tilflugtssted ved Penj-de, og tidligere eller senere maa afgansk
Turke-stan: Majmene, Baich, Badakschan og Vakhan gøre Følge.
Det skulde synes, at disse uhyre Erobringer maatte være
en Kalamitet, fra hvilken Side de end saas. Moderlandets
menneskelige og økonomiske Kræfter bortødsles paa Forsvaret af
disse absurd udvidede Grænser; de lette Sejervindinger tilføre
kun Statskassen nyt Deficit og kaste stadig nyt Demoralisationsstof
ind i det gamle Samfund, den uafbrudte Optagen og Tilegnelse
af nye Egne og nye Folk maa lægge Beslag paa Kræfter, der ikke
kunne undværes i Hjemmet, og Rigets udadvendte
Udvidelsespolitik maa hindre Folket i paa dets egen Odel at erobre en
bedre Fremtid. Det forholder sig vistnok til Dels saaledes, men
russiske Tilstande kunne ikke bedømmes helt retfærdigt fra
vesterlandske Synspunkter. Russeren har en udmærket Mave, der kan
tage det op med de mærkeligste Ting, og det russiske Folk har en
Fordøjelse, der paa én Gang indgyder Beundring og Skræk. Det
store Riges Folkelegeme var oprindelig lige saa broget som en
Skaktavl, men med ustandselig Energi arbejder det sig op til
Uniformitet og national Enhed. Siden Romernes Dage har Verden
ingensinde været Vidne til en Sammensmeltning af saa forskellige
Folkeslag som den, der i de sidste Aarhundreder har fundet Sted
og endnu foregaar i Rusland og Asien, men denne Russificering
er ganske anderledes intensiv, langt mere indtrængende og
fuldkommen end Latiniseringen ved vor Tidsregnings Begyndelse.
Den russiske Stat hviler paa denne Absorbering, og det russiske
Folk synes ikke at kunne leve uden nyt Assimileringsstof. Paa
dette Omraade kendes ingen Stilstand. Næppe har
Omdannelserne naaet frem til krystallinske Former paa én Kant, før nye
Skarer af Folkeslag, Stammer, Klaner og Tribusrester atter kastes
ind i Essen, og efter et Par Menneskealdre er Processen
hovedsagelig fuldført. Ved dette Aarhundredes Begyndelse talte det
russiske Folk 30 Miil. Mennesker, nu er det nærved de 90, og
det turde derfor ikke være vanskeligt at gætte, hvor Voguleme,
Ostjakerne, Tschermisserne og andre talrige Folkeslag, hvorom
Datidens rejsende tale, ere bievne af. Denationalisering er altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
