- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
549

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Russerne i Midtasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af det onde og sker gennem det slette, og Russerne kunne ikke
unddrage sig denne Lov; men de forvandle ikke deres
undertvungne Folk til Landstrygere og Røverpak, de gøre dem til
Russere, og det er deres Hæder. Fremgangsmaaden er stadig den
samme. , Først kommer Kosakken, Videnskabsmanden og
Kræmmeren, saa Popen, Vodkaen og Tschinovniken (Embedsmanden).
Smaa Kosakkolonier skabes langs de alfare Veje, hist og her
dukker en russisk Bondenybygd aldeles uventet frem paa
Sletterne, Markedspladserne russificeres som ved Trolddom, et
fredeligt og venskabeligt Samkvem aabnes paa alle Livets Felter,
Bureaukratiet paatrykker Landet et officielt russisk Stempel, og
Omdannelsen glider jævnt frem mod sit Maal. Som alle
Europæere fører ogsaa Russeren Pauperismen med under sin Kappe,
og kun gennem Fattigdom, Smuds og Nød kunne de’ nomadiske
Folkeslag naa frem til at blive elskelige Medlemmer af den »hvide
Czars« store Familie, men til Gengæld sætte de maaske saa meget
des større Pris paa denne Ære.

Russerne have altid elsket den sydlandske Yppighed, og
deres Politik de Have, der aldrig fryse til. De have bestandig
haabet i Asien at finde det Guldland, der skulde sætte dem i
Stand til at forgylde mere end deres Kirkekupler og Kejsersale,
og hvis de have til Hensigt at erobre Indien, ville de sikkerlig,
ligesom Æventyrets Helt, æde sig frem, en Fremgangsmaade, der
i Retning af Grundighed ikke lader noget tilbage at ønske. I 3
Aarhundreder have Kosakker og Jægersmænd gennemrumsteret
Nordasien. De ere bievne efterfulgte af Videnskabsmænd i
tusend-vis, fra 1855 til 1881 afsendtes ikke færre end 323
opdagelsesrejsende til Asiens Fastland, og af disse gik 126 alene til
Turke-stan og dettes nærmeste Grænser, men endnu er Guldlandet ikke
fundet. Og dog drives det russiske Folk frem af en endnu
mægtigere Livsinteresse. De fleste af vor Tids Krige udkæmpes om
økonomiske Spørgsmaal, De ere Kampe for Marked, for Export,
for Kunder, og de væbne Folkeslagene lige saa lidenskabeligt
imod hinanden som Fortidens dynastiske Stridigheder. Under de
nuværende Produktionsvilkaar, hvor Kapitalen arbejder, ikke blot for
det hjemlige Behov, men især for det saakaldte Verdensmarked, hvor
den kaster Varer ud paa Pladsen, som slet ikke finde Købere,
kan Rusland ikke unddrage sig denne Kamp eller holde sig
udenfor Konkurrencen, men maa ligesom den øvrige Verden søge at
skabe sig et selvstændigt Afsætningsomraade. Af mange Grunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free