Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans store, runde Øjne stirrede vildt og sanseløst omkring i
Værelset.
Da han saa’ Kajsa, formildedes Udtrykket i hans Øjne, og
han lod Hovedet synke ned paa Brystet. Hun tog Øksen fra ham,
ledte ham hen til Bordet og gav ham Brød og Kaffe. Mens han
spiste og drak, gik hun ud i Gaarden for at ryste Pelsen, han laa
paa oppe paa Ovnbænken.
Saa redte hun hans Sæng. Nadja sov allerede. En Stund
efter var der stille i Stuen. Kæmpen snorkede oppe i sin Sæng.
Karrene stod paa Hylden, Ilden knitrede i Skorstenen.
Hun tog Testamentet frem og satte sig til Rette for at
læse–––––––
Da bankede det stærkt paa Ruden.
Hun för sammen. Mon det var et eller andet af
Mandfolkene, som havde drukket og nu kom fuld hjem, eller nogen,
som i Forbigaaende vilde skræmme hende. Hun lukkede ikke op.
Det bankede atter og endnu stærkere. En alvorlig Stemme
raabte, at hun skulde lukke op.
Hun fløj hen til Vinduet. Der för som en Anelse om
noget ondt igennem hende–––––––og det just i Dag, da hun
havde været saa lykkelig og forhaabningsfuld.
Der stod fire Mænd udenfor, og de havde noget mørkt
imellem sig, som en af dem bar paa Armen. Var nogen død?
Hvem var det? Barnet — Drengen! Weli død?
Nej, ikke død. Møllerkarlen forklarede ganske rolig,
hvordan det hele var gaaet til. Han levede og var kun besvimet.
De vilde gærne have plejet ham hos Møllerens, men han græd og
vilde hjem til Mo’er. En af Karlene vidste, at Lægen var til
Middag paa Herregaarden i Dag hos Ingeniøren.
Kajsa tog den store, tunge Dreng paa sine Arme og lagde
ham i Sængen. Hans Arme hang slappe ned, Kroppen syntes
uden Liv. Ansigtet var blaaligt, stivnet. En Del Blod klæbede
Haaret fast om Panden.
»Hvor faldt han? Har han slaaet sig i Panden?« spurgte hun.
»Aa nej, saamænd,« svarede Karlen og kløede sig i
Hovedet. »Maja trillede inde under Møllevingerne, just da vor Fa’er
var ved at løsne dem indenfor. Og Drengen dér løb efter hende
for at trække hende ud. Men i det samme, han fik fat i hende
og frelste hende, fik han selv et Slag, først ét, det var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
