Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overmoden Udvikling af Formerne, at de snarere karakteriseres
ved en vis barnlig Halvmodenhed, f. Eks. i Formen af Brystet. I
Sammenligning med Rafaels senere Figurstil ere Correggios
Skikkelser lettere, finere, blødere, ungdommeligere; og det Hang til
Fedme og Overflod i Legemsstoffet, som allerede kan skønnes hos
Venetianerne, og som senere fejrede sine Orgier oppe i Flandern
hos Rubens og Jordaens, er aldeles fremmed for Correggio. Man
føler hos ham bestandig en Tiltrækning til det barnlige, hvilken
Alder han saa maler; skulle hans Kvinder og Ynglinge være voksne,
foretrækker han dog 14—15 Aars Alderen med dens Naivetet og
lette, lidt famlende Bevægelighed. Hvor hans egentlige
Tyngdepunkt laa, ser man bedst deraf, at han baade i kirkelige og i
mytologiske Æmner af egne Midler giver en saa stor Tilgift af
barnlige eller ganske ungdommelige Skikkelser, Engle og Amoriner:
Oldinge malede han sikkert aldrig ud over hvad Bestillingen
krævede. Han elskede Menneskenaturen som det bløde, smeltede Voks
og opsøgte ikke af sig selv, hvad der en Gang for alle havde taget
fast Form eller bar Mærker af et forudgaael Liv: derfor kunde
han heller aldrig blive egentlig Portræt maler*).
Men hans Behandling af Legemets Overflade kan ikke skildres
saaledes sort paa hvidt eller i rolig Prosa. Det er en Henrykkelse,
en Jubel, og det som gør den dertil, er Farven. Enhver, som har
opholdt sig i Paris, vil mindes, hvorledes man ser Correggios
Antiope, naar man ud paa Eftermiddagen skal forlade Louvres
Malerisamling og atter maa’ passere * salon carréc. Billedet hænger
henne i Hjørnet til venstre og faar paa denne sin Plads ved denne
Tid et fuldt og dejligt Lys, alt det gode Lys, som er i Salen.
Hvilket Syn! Antiopes Legeme er ligesom ombølget af en egen
Lysatmosfære, et fosforescerende Skær kunde man sige, hvis man
blot ikke derved vækker Forestillingen om kolde, dødningeagtige
Toner. Det er ikke ment som en saadan magisk Glorieglans, som
den der omgiver det lille Kristusbarn paa Natten; det er ikke ment
som noget overnaturligt; men Kunstnerens Henrykkelse over Na-
*) Som bekendt have enkelte Portræter været tilskrevne Correggio. Uden
Tvivl har Mandsportrætet i Dresden, som siges at forestille en Læge, mest
Krav paa at gælde som ægte. Den rode Farve i dette Maleri forekommer
mig aldeles at være Correggios. Det er en yngre Mand med et noget
ængsteligt og nervøst Udtryk. Meyer og Lermolieff ville imidlertid ikke
anerkende det for at være af Correggio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
