- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
611

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Correggio. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

turen gør det alligevel til en Glorie, en Magi, en Forherligelse:
det er en Farve, som synger Hymner.

Hvor har den ikke været fristende — ikke alene for Satyren,
som afslører den, men ogsaa for Malere, som vilde efterligne den,

— denne Correggios blændende Hudfårve med det lette
karminrøde Skær paa Kinder, Læber, Albuer, Fingre, Fødder, og med de
fine, kølige, grønlige Halvskygger! Men ingen har naaet den.
Caraccierne (især Lodovico, som var Correggios mest begejstrede
Efterfølger) ere tungere og mørkere; Fragonards smaa Figurer
kunne være blændende nok, men Farven har langt fra den
Finhed, den Ild, den Inderlighed, kunde jeg sige, som hos Correggio;
Prudhon’s og Henner’s Farve er for sølvagtig hvid, for glinsende
som poleret Metal.

Det var atter væsentlig Lionardo og hans Skole, som havde
givet Correggio Anvisning paa, hvorledes en Figur skulde stilles
i Lyset. Dette kan man tydeligst iagttage i London, hvor man (i
Kunstakademiet) ser Lionardo’s Karton af den hellige Familie og
i Nationalgalleriet Correggio’s Amors Opdragelse. Lionardo har

— maaske for første Gang i hele Kunstens Historie — stillet sine
Figurer i et Lys, der strømmer ned over dem næsten lige ovenfra,
saaledes at store Partier af Legemets Overflade kun strejfes af
Lyset eller ligge helt i Skygge. Correggios Venus paa Amors
Opdragelse staar i Lyset næsten ganske som Lionardos Madonna paa
Kartonen (Skuldrene, Brystet). Det er lige det modsatte Princip
af det venetianske, som gaar ud paa for Legemets Lokalfarves
Skyld at stille det i et saa bredt Lys som muligt, saaledes at al
Skygge jages bort. Lionardos Princip fik stor Betydning ogsaa i
Mellemitalien, hvor Michelangelo efterhaanden udviklede en
lignende Smag for Figurernes Belysning. Men naar Malerkunsten ret
skulde udtømme alt, hvad der laa i dette Princip, maatte der en
stor Kolorist til, som forstod at bade Figuren helt i den
Atmosfære, der omgiver den, og at væve det farverige, gennemsigtige
Slør i Halvlyset (»Glair-obscuret«), hvoraf Lyspartierne dukke frem,
saaledes at Lys- og Skyggepartierne blive meget forskellige i
Farvetone, men dog komme til at betegne ganske den samme
Lokalfarve i Legemet. Dertil var Correggio netop den rette Mand, i
Følge hans Øjes og hans Følelses mageløs fine Organisation for

• Sam virkningen af Lys og Farve.

Om Correggio som Tegner af den menneskelige Figur har
der ytret sig meget modstridende Opfattelser: nogle betragte ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free