Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, maa man erindre, at den er i Hænderne paa en
Embedsstand, der for en overvejende Del er raa, uvidende, ikke
undergiven fast og betryggende Kontrol og fremfor alt i højeste Grad
bestikkelig — en Embedsstand, hvis Medlemmer paa Grundlag af
Aarhundreders Tradition mener at have hævdet Retten til i sig
at se en Afspejling af Czarens Person, og som hver paa sit
Raaderum spiller den slette Enevoldsherskers Rolle. Ti deres
Rettesnor er — som Regel — ikke Retfærdighed og Pligt, men
Lune, Venskab og Fjendskab, og fremfor alt Egennytte. De leve
deres Liv paa den Lære, at Folket er til for Embedsmændenes
Skyld, ikke omvendt. Ingen tvinger dem bort fra dette Fejlsyn.
Det er tolereret i de øverste Regeringskredse, og Folket maa
finde sig i det som et Onde, mod hvilket det er lige saa
magtesløst som mod Østenvind, Vinterkulde og Græshoppesværme.
Tilstanden i de russiske Fængsler, særlig i de store Byers
Centralfængsler, er kaotisk. Tyve, der er bievne graa i Udøvelsen
af deres Haandtering, Banditter og skikkelige Folk, Røvere,
Mordere og halvvoksne Børn, Vagabonder og Falskmøntnere blandes
imellem hverandre — ingen spørger om Forbrydelsens Art, om
Motiverne eller om Graden af Fordærvelse hos Individerne.
For den passionerede eller professionelle Forbryder er
Fængslet — i det mindste for en Tid — et sandt Eldorado. Her
lever han rolig og munter mellem gode Kammerater, Politiet
jager ham ikke mere, og han har sit rigelige Udkomme. Ti intet
hindrer ham i at fortsætte sin Haandtering; han kan stjæle,
bedrage og lave falske Penge lige saa godt her som udenfor. Og
saa har han den uhyre Fordel, at de Lovovertrædelser, der
be-gaas inden Fængslets beskyttende Mure, som Regel ikke behandles
efter Straffeloven, men kun som disciplinære Forseelser. I yderste
og værste Fald faar han Stokkeprygl eller Ris — en Tugtelse,
han vænner sig til med forbavsende Lethed, og som slet ikke
skræmmer ham — han er kort sagt en priviligeret Mand. Der
gives da heller ikke en eneste Forbrydelse, maaske med
Undtagelse af Mord, der ej gaar i Svang i de russiske Fængsler.
Men dette er endnu ikke alt.
Forbryderen kan ogsaa nyde Udbyttet af sin Virksomhed,
og der gives ikke den Ting — Nødvendighedsgenstande eller
Luksus — der ej kan faas i Fængslet, kun at Priserne her
er betydelig højere end udenfor, ti Inspektøren skal have sin
Provision. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
