- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
634

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der er Lov for, at Fanger og Arrestanter kun maa
modtage Besøg i Inspektørens Nærværelse, men dette bliver kun en
tom Formalitet, saa snart Inspektøren faar stukket en
Rubelseddel i Haanden. Forbryderen kan saaledes vedligeholde det
livligste Samkvem med Yderverdenen, særlig med sine ikke
arresterede medskyldige, og han kan til enhver Tid modtage deres
Besøg.

Saa har Arrestanterne Ekstraindtægter: Almisser, dels Føde
og Klæder, dels Penge, som medlidende Mennesker sende til
Fængslet, og som tit kan løbe op til noget ret betydeligt. Hver
faar sin Part, Tyven og Falskmøntneren saa godt som den
forkrøblede Tigger og det halvvoksne Barn.

Undertiden vokser Fængselsinspektørens Sportler til store
Summer, især naar han, hvad jævnlig sker, gør fælles Sag med
Forbryderne. •

Der er f. Eks. fængslet en Falskmøntnerbande. Den
fortsætter sin Virksomhed med en Tryghed, som den tidligere
savnede, Fængslet gøres til Falskmøntnerværksted, Inspektøren
sørger for at bringe de falske Sedler ud blandt Publikum og
vaager samtidig samvittighedsfuldt over, at ingen af dem kommer
ind igen. Han tager sig godt betalt for sin Ulejlighed, men
alligevel bliver der nok og mere end nok tilovers for selve
Kunstnerne.

Deres Forbrug af Vin, Delikatesser og andre Livets
Behageligheder er storartet. Pengene passere atter Inspektørens og
hans Hjælperes Hænder; de besørge Indkøbene, naturligvis mod
Provision. Saa gaar Tiden paa den fornøjeligste Maade for disse
Forbrydere, mens de vente deres Dom. De holde Sviregilder, og
de doble. Det kommer ikke saa nøje an paa Summernes
Størrelse — de lave jo selv Pengene — og 500 Rubel paa ét Kort
eller Tærningekast er ingen Sjældenhed. Der indrømmes dem
endogsaa Tilladelse til at have Elskerinder i’ Kvindeafdelingen.
Inspektøren sørger for uforstyrrede tétes-å-tétes — naturligvis mod
Provision.

Men den fattige politiske Forbryder, han lider Nød! —

Hvert russisk Fængsel har sin Købmand. Han betaler en
Afgift, der i større Fængsler kan løbe op til noget ret anseligt,
for Retten til at sælge Fanger og Arrestanter The, Brød, Sild,
Lys, Olje og stegt Kød. Dette er den officielle Handel. Gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free