Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa kan han, hvis han er heldig, faa en lille Post som
Opsynsmand ved et Fængsel. Eller han bliver sendt til et af
Krongodserne, nogle hundrede Mile fra sin Fødestavn, og faar
Anvisning paa et Stykke Jord, som han har Lov at bruge.
Hvorledes han skal faa bygget en Smule Hus, eller hvorfra han skal
faa Avlsredskaber til Jordens Opdyrkning, eller hvoraf han skal
leve, til han faar sin første Høst bjærget, det er Enkeltheder,
som den russiske Regering ikke finder Anledning til at tage under
Overvejelse.
Men han kan jo endnu være en smuk og statelig Karl, der
stikker Pigerne i Øjnene. Her aabner sig en Udvej, han gifter
sig en lille Sum til. Hvis han i sit Ægteskab faar Sønner, høre
de fra deres tiende Aar Czaren til, bliver satte i en Militærskole
og uddannede til Underofficerer comme il faut. Det er den Pris,
den gamle Grenader maa betale, fordi han, efter at have ofret
sin Monark Ungdom og Sundhed, faar Lov at opdyrke en Plet
af de umaadelige Strækninger, som høre Kronen til, og som ikke
have Værdi i Handel og Vandel.
Andre gamle Soldater bliver sendte til deres Fødestavn. I
de mange Aar er de bievne fremmede for deres nærmeste
Slægtninge, som nu skal forsørge dem. Intet Under derfor, at de
behandle saadan en gammel Fyr som en tung Byrde, en unyttig
og uvedkommende Mund, de har faaet de føde. Det
Naadsens-brød, der rækkes ham, er karrigt, og den Haand, der giver
det, uvillig.
Saa foretrækker den gamle Soldat at lade Dagene sørge
for sig selv. Han marcherer igen ud paa Landevejen, mod Nord,
Syd, Øst eller Vest, som Tilfældet fører det med sig, overnatter i
Udhuse eller under en Busk paa Marken og samler en Smule
Føde ved at tigge sig frem. Etappevejene kender han til Punkt
og Prikke, han har saa ofte været kommanderet til at ledsage
Straffekolonnerne, han véd ogsaa, hvor store Almisser der falder
af til Fangerne i Byerne. Derfor søger han med Forkærlighed
hen til hine Veje. En Tid, kort eller lang, vagabonderer han,
fri og uafhængig som Ræven, men ogsaa forfulgt og efterstræbt
som den.
Tilsidst bliver han nappet. Hans Synderregister er stort.
Først har han vagabonderet. Det er slemt. Dernæst har han
tigget. Det er endnu værre, ti den Ære at have været Czarens
Grenader forpligter. Og hvis han saa endelig ikke har taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
