Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lejligheden i Agt til at faa sit Skæg raget — saa er Maalet fuldt,
og han bliver sendt som Tvangsarbejder til Sibirien. Det er altid
en Forsørgelse.
Den første Del af Vejen, til Tjumen, er Fangerne blandede
imellem hverandre uden Hensyn til, hvilke Forbrydelser de har
begaaet, eller hvad Straf de er idømte.
Der er saaledes en Mand, hvis bedste Fornøjelse har været
at myrde Børn; det morede ham at se deres Angest, naar han
havde dem under sin Kniv. Han er bleven dømt til Pisk og
livsvarigt Strafarbejde i en Kulgrube paa Sakhalin. Piskene har
han faaet, dem maa han beholde. Nu gaar han og spekulerer
paa, hvorledes han skal slippe for den øvrige Straf eller i det
mindste en Del af den. Kunde han blot finde en godtroende, lidt
enfoldig Person med tomme Lommer, og som var dømt til kort
Tids Tvangsarbejde i Vestsibirien, saa var det dog altid et Forsøg
værd, om han ikke kunde narre ham til at bytte med sig.
1 en af Etapperne gør han en lille Inspektionsrejse. Han
faar Øje paa en ung Fyr. Hans Ansigt er skikkeligt og ikke
videre opvakt. Træt og udmattet har han sat sig paa Jorden og
betragter med et sørgmodig-begærligt Blik Høkerskerne, der gaa
omkring og falbyde deres Varer. Han har sikkert ikke en Kopek
i Lommen, han kan vist bruges!
Morderen nærmer sig, tager Plads ved Siden af ham og
begynder en udfrittende Samtale. Rigtig! Den stakkels Fyr er
dømt til nogle faa Aars Tvangsarbejde for lidt Smugleri.
Den anden vinker en Høkerske hen til sig, køber Mad,
Kvas og Brændevin og indbyder sin nye Ven til at spise og
drikke, saa meget han lyster. Og denne lader sig ikke nøde, han
sluger i sig, opfyldt af Taknemmelighed mod den ædelmodige
fremmede. — Et Glas Brændevin til? — Aa, det gør saa godt,
jager Trætheden og de tunge Tanker ud af Kroppen. Rusen
begynder saa smaat at mælde sig. Og den ædelmodige Mand
vedbliver at skænke op for Staklen, alt imens han passiarer med
ham paa den venligste og mest ligefremme Maade af Verden.
»Se jeg,« siger han, »skal nu til Sakhalin, hvilket jeg tror
er noget bedre end dit Sted, men jeg har alligevel mine visse
Grunde til, at jeg nødig tager Ophold dér.«
Ingen af dem véd, hvad Sakhalin er for noget, eller hvor
det ligger, men Morderen er fuldstændig sikker paa, at det er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
