- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
654

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trykt i et nyt Oplag, og det er et Tidens Tegn, at man for ganske nylig
har-kunnet udsende nye Oplag af et Digterværk som Emmas hjärta,
et Fuldblodsprodukt af den gode gamle Slags med en ædelbaaren
Elsker og en englelig ung Pige, der for at faa ham i Slutningen
af anden Del maa vise sig at være et forbyttet Barn af en rig
og fornem Mand, — med landlige Fester og Lege, komiske Tanter,
der radbrække franske Sætninger etc. etc. — kort sagt alt, hvad
vore Mødre og Tanter græd over i deres Ungdom.

Selvfølgelig vil jeg ikke fælde nogen Fordømmelsesdom over
de gamle Bøger, — jeg vilde helst slet ikke fælde nogen Dom.
Æventyrromanen kan godt hævde sin Plads: forskellige Naturer
og forskellige Dannelsesstandpunkter kræver forskellig Læsning.
Men nogen Berettigelse maa dog vel ogsaa kunne indrømmes de
Bøger, der sætte sig til Maal at skildre det Liv, som rører sig
omkring os, de Mennesker, vi leve iblandt, de Ideer, som er i
Fremvækst, de Brydninger, vi er Vidner* til.

Hvad jeg har villet er kun at gøre opmærksom paa det
faktiske Forhold, at gamle Digtninger — middelmaadige og slette saa
vel som gode — vedblivende hævde deres Plads — og det en
ret betydelig og anset Plads — paa vore Boghylder ved Siden af
det nye, der vokser frem.

*



* *

Den svenske Literatur i vore Dage viser en ret broget
Afveksling. Vi har Lyrikere som Snoilsky og Bååth, de to mest
omtalte. Der er to sande Digternaturer som Gellerstedt og Melin,
og endelig Wirséns meget forskellig bedømte Muse, som den unge
Slægt af ret naturlige Grunde aldrig kan komme til at elske.
Nogen ung Lyriker med djærv Fremtræden og rige, vekslende
Farver paa Paletten — som Finnen August Tavaststierna — har vi
slet ikke i Sverige. En djærv Begyndelse er gjort af Skaaningen Ola
Hansson, men ham er det for tidligt at anvise nogen bestemt Plads,
da han endnu knap har gjort andet end debutere.

Vor fremblomstrende dramatiske Litratur har Navne at opvise
som Strindberg og Fru Edgrén, og end videre Fru Agreil og
Harald Molander.

De unge bruge helst den fortællende Form og har hidtil
især holdt sig til kortere Noveller og Skitser. At skrive Romaner
er i Sverige en vanskelig Sag, især for hvem, der skal leve af sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free